Ferietiden fløj afsted for os i FHTH Ghana. Vi havde fuld hus hele sommeren, og der blev lavet mad til 20 personer hver aften. Centeret summede af hygge og glade mennesker, og der blev helt stille da skolerne åbnede efter ferien igen, og de én efter én rejste herfra. Yderligere tog Yaa springet, og rejste fra centeret sammen med Viola, efter fem år under FHTHs vinger. 

Vi fik så i stedet travlt med at besøge alle skolerne, betale skolepenge, kantinepenge og købe årets skolebøger. Endnu engang spændte og glade børn og unge, som var parat til et nyt skoleår i en ny klasse. 

Byggeriet stod i en periode stille og vi nåede at blive helt fortvivlede over situationen. Det vendte heldigvis igen, og vi er nu inden længe klar til at indvie de første seks bygninger, og FHTHs center kan flytte ind. Den første familie er allerede flyttet ind, og der er liv på grunden. 

Vi glæder os og 2016 bliver helt sikkert et godt og spændende nyt år, med vores helt eget 

FHTH Center – for people in need. 

Der er allerede nye bygninger på tegnebrættet, og vi leder derfor nu efter sponsorer til en Work Shop bygning, De Frivilliges Hus, opholdsrum og personalebygning. 

I oktober måned ankom frivillige Katrine og Johannes som er i praktik hos os. De skal begge være her indtil midt i december måned. Vi havde endvidere besøg af Højskoleforeningen Vendsyssel, som på deres rundrejse i Ghana lagde vejen forbi, og besøgte vores nye center. De medbragte os 20 kufferter med julegaver til børnene, og gav ydermere en flot donation til vores byggeprojekt. 

-Vi er dybt taknemlige. 

I januar kommer der to nye frivillige, som skal hjælpe til, når vi sidst i januar skal flytte ud på vores nybyggede center. Derudover kommer der to frivillige d. 1. februar, for at bygge naturlegeplads på det nye center. 

Der er stadig ledige pladser for frivillige i 2016, så skriv endelig til os hvis du er interesseret. 

Sidst i november rejser Ben, Alfred og jeg til Danmark, hvor vi skal være indtil først i januar. De første uger skal vi holde foredrag, møder osv. og vil ofte være til stede i Lianes Bazar, for at snakke med kunder, frivillige og andre interesserede. 

Den 8. dec. afholder FHTH gratis foredrag på Brønderslev bibliotek, med musik og historier fra FHTH Ghana.

Vi glæder os, og håber at se mange af jer i løbet af julemåneden.  J

 

Vores familier:

Famile nr. 1:

Mor: Sidonia Dagaar

Børn: Ernestina, Kwabena Joseph, Akosua Mary og Kwaku Emmanuel.

Familien er som de første flyttet ind på vores nybyggede center. De bor i en af de runde hytter, og selvom alt ikke er helt færdigbygget, så trives de rigtig godt. – Måske er det endda det bedste sted de nogensinde har boet. Familien kan leve selvstændigt, og det er derfor ikke meningen at de skal blive boende på centeret på lang sigt. Planen er at finde et lejemål til dem i nærheden af centeret, når vi flytter derud i starten af det nye år. Derved kan vi stadig tilbyde den hjælp og aflastning, som de har brug for i hverdagen. 

Sidonia har forsøgt sig med at sælge Pito (lokalt øl) i området, men der var ikke nok salg, og hun arbejder nu forskellige steder fra dag til dag. Nogle dage samler og sælger hun brugte cementposer, og andre dage hjælper hun til i et gadekøkken. 

For fem år siden, da vi fik Sidonias tre børn ud af Pastor Kofis børnehjem, flyttede den ældste Kwame ind hos hans skolelæreinde. Hende og hendes mand har siden taget sig godt af Kwame, og har sørget for hans skolegang osv. Kwame ville dog pludselig tilbage til moderen, selvom hun ikke har meget at tilbyde ham. Han er nu flyttet ind hos moderen og de yngre brødre, og er startet på en kommunal skole i området. Han er 16 år gammel. Vi har gjort det klart for både Kwame og moderen, at vi ikke kan hjælpe ham økonomisk. Vi hjælper i forvejen fire af Sidonias børn. Kwame arbejder nu i weekenderne, han sælger is på gaden, og tjener derved lidt til at betale skolepenge, bøger osv. Det er svært at forstå hvorfor han har valgt at flytte hjem til moderen igen, hvor hans fremtid nu er meget usikker, men måske blod bare er tykkere end vand. 

Ernestina skulle være startet i 3g dette semester, men skal pga. dårlige karekterer gå 2g om. Hun er dybt ulykkelig og ønsker ikke at fortsætte på skolen. Hun vil gerne at vi hjælper hende og betaler for, at hun kan starte på en anden skole i stedet. Dette har vi sagt nej til. Vi har selvfølgelig opfordret hende til at blive på skolen, og gøre en ekstra indsats. Vi håber det bedste for hende.

 

Familie nr. 2:

Mor: Olivia Owusu (Yaa)

Barn: Viola Owusu (Vera)

Yaa og Viola er flyttet fra centeret. De bor nu sammen med Yaas kæreste Atta, og hans to børn. Yaa og Atta planlægger deres bryllup, og er rigtig glade i deres nye hverdag sammen. 

Yaa og Viola flyttede som de første ind på Centeret i 2011, og bliver nu den første familie vi med succes har udsluset fra FHTH. Det har været en lang og til tider sej proces. Med to skridt frem og et tilbage, har Yaa udviklet sig fra at være en ung, fortvivlet og uansvarlig alenemor, til at være en selvsikker, stolt, og smuk mor og forretningskvinde.

Vi er stolte af dem, og de vil altid have en stor plads i vores FHTH familie. 

Vi er nu ved at nedtrappe støtten til Viola, så Yaa gradvist overtager det fulde ansvar for Violas skolegang osv. 

 

Familie nr. 3:

Børn: Enock Akrugu og Samuel Akrugu

Enocks skoleplacering er kommet, og han skal starte i Senior High School som kostskoleelev i næste måned. Han glæder sig meget. 

I den lange ferieperiode har han hjulpet til hos en barber, det har han været rigtig glad for. Han kommer fortsat og besøger os på centeret hver søndag

Samuel er startet i 3g på kostskolen, og vi har i dette semester betalt for hans registrering af de endelige eksamener til næste år. Det har været en stor ekstra udgift, da skolen ville have betalt alle skolepengene + registreringen på en gang. 

 

Familie nr. 4:

Far: Kofi Boakye

Mor: Afia Badu

Børn: Kofi Frank Boakye, yaa Akoto, Yaw Awuah, Evans Boakye og Akwasi Adjei.

Yaa var rejst fra familien, og det var egentlig besluttet at hun derfor ikke længere var en del af FHTH. Faderen fortalte at Yaa nu boede hos en onkel i Accra, han så efter hende, og betalte hendes skolegang. Faderen forsikrede os at de ringede sammen regelmæssigt, og at hun havde det godt. 

Vi blev derfor noget overrasket da Yaa en dag ringede til os, og fortalte at hun var vendt hjem. Onkelen havde behandlet hende meget dårligt, tvunget hende til at sælge fisk, og kun sjældent ladet hende tage i skole. Hun fik heller ikke mad og måtte tigge sig til mad hos naboerne. 

Vi tog hen til familien for at snakke med faderen. Faderen var vred på onkelen, men vi forklarede ham, at han burde være vred på sig selv i stedet. At han havde svigtet sin datter og ladet hende rejse fra familien, uden at følge op på hvordan hun trives. Han bad om forladelse og Yaa bad inderligt om vores hjælp til at starte i skole igen. Vi fik ondt at hende, og har selvfølgelig hjulpet hende. Hun er nu tilbage i den gamle skole, glad og er startet i 7. Klasse. 

Moderen sælger stadig perler på forskellige markeder og er ofte ikke hjemme i flere dage af gangen. 

Faderen er arbejdsløs, har meget dårligt helbred og drikker fortsat. Vi gav ham et minilån til at sælge sandaler, hvilke gik godt i en periode, indtil han drak pengene op, og vi tog sandalerne fra ham igen. Heldigvis kommer børnene i skole hver dag, hvor de trives godt og er glade. 

 

Familie nr. 5:

Børn: Lucy Amankwa, Stephen Amankwa, Felicia Amankwa, James Amankwa, Elizabeth Amankwa, Philippa Amankwa, Nana Emmanuel Amankwa (Kwaku). 

Desværre har familien efter sommerferien valgt at splitte børnene op. Philipa og Kwaku bor nu hos en moster uden for Kumasi, og Elizabeth er flyttet ned til en anden moster i Accra. Da Elizabeth nu bor så langt væk kan vi ikke længere sponsorerer hende. James, som skal på kostskole næste år, er nu alene tilbage sammen med de to voksne søskende Lucy og Stephen i huset. 

Philipa, Kwaku og Felicia tilbragte hele sommerferien på centeret, og Felicia som går på kostskole kommer her på weekend osv. Hun har lige været syg med en lungeinfektion, og var derfor på centeret, hvor vi hjalp hende til lægen. 

Lucy har fuldført sin uddannelse og er nu udlært frisør. Hun har fået et arbejde i en salon i nærheden, men drømmer om at starte sin egen salon. 

Børnene er alle meget stille og det er svært for os at vide hvordan de har det. Vi forsøger at støtte dem så godt vi kan, og altid lade dem vide at vi er her for dem. 

 

Familie nr. 6:

Mor: Talata Felicia Kobina

Børn: Harrote Kobina (Bebee) og Angela Kobina

Talata og Bebee besøgte os for nyligt på centeret. Vi havde i en meget lang periode slet ikke hørt fra Talata, og vi rådgav hende derfor til at ændre på dette. Angela bor hos os på centeret, og det er vigtigt for os, at Talata viser interesse og at hun sætter pris på vores hjælp, også hvad angår vores støtte til Bebee. Hun havde mange undskyldninger, om vi gjorde det klart for hende, at det bliver nød til at ændre sig, ellers vil vi ikke kunne blive ved med at støtte hendes børn. 

Bebee har det godt, vi ser ham ofte på skolen, når vi kommer for at betale skolepenge og bøger. 

Angela har væeret ked af at Viola er rejst fra centeret. De er bedste veninder. Samtidig har det også været godt for hende, da der nu er mere tid og opmærksom rettet mod hende. Angela er nu det ældste barn på centeret. Hun er glad og trives godt. I sidste måned holdte vi hendes fødselsdag ude ved Lake Bosomtwi, det var en rigtig god dag. 

  

Familie nr. 7:

Far: Kwabena Awuah

Mor: Mary Akomah 

Børn: Stephen Akwasi Sarpong, Francis Sarkodie Awuah, Stella Owusuaa og Liane Konadu.

Vi havde i en lang periode slet ikke hørt fra forældrene, og besluttede derfor at hvis det fortsatte sådan ville vi stoppe med at støtte pigerne. Det er vigtigt for os at forældrene er involveret og hvis de ikke viser interesse, så må vi konkludere at det er fordi de ikke har brug for vores støtte. Da forældrene henvendte sig indkaldte vi dem til et møde, hvor vi fortalte dem at vi pga. manglende kontakt/interesse ikke længere kan støtte pigerne. Forældrene blev meget frustrerede og bad mange gange om forladelse. Vi er nu blevet enige om at give dem en chance mere, men kræver nu at forældrene hjælper økonomisk til med at betale pigernes skolegang. På den måde tvinges de til at være involveret. Selvom vi ved det er svært for faderen økonomisk, så er denne løsning den eneste rigtige. Vi har efterfølgende i samarbejde med forældrene ladet pigerne skifte skole, da den gamle skole var blevet alt for dyr. Den nye skole ligger tæt på hvor familien bor, og børnene kan nemt gå til og fra skole alene. De er glade!

Vi har været med forældrene og drengene henne hos ”Dansk Børne Fond”, for at hente drengenes støtte. Vi har besøgt deres skole og sørget for at de har alt hvad de har brug for. 

Familie nr. 10:

Mor: Ama Bonsu

Børn: Vicencia Gyasi Baye, Anthony Twuniasi, Akua Bonsu og Kojo Kliti

Alle børnene har det godt. Vi mødtes med moderen, Vicencia og Anthony hos ”Dansk Børne Fond”, da de kom for at hente dette semesters støtte. 

Kojo klarer sig godt og selvom han er meget genert, så er det tydeligt at han er glad i skolen. Familien klarer sig så godt, at vi har valgt at de fra næste semester bør betale halvdelen af Kojos skolepenge. Vi vil med andre ord langsomt begynde at trappe Kojo ud af FHTH. Det er meget glædeligt at vores støtte har sikret Kojos skolegang, i en svær periode for familien, og det er samtidig meget glædeligt at det nu bliver muligt for familien at overtage det ansvar igen. 

Hjælp til selvhjælp er målet med FHTHs arbejde. 

Akua har det godt i skolen, hvor bedstefaderen fortsat arbejder som buschauffør. Akua bor hos bedsteforældrene, der, selv om selvom midlerne er få, tager sig godt at hende. 

  

Familie nr. 12:

Mor: Georgina Atta

Børn: Daniel Eshen, Magdalena Eshen, Habeku Eshen, Nehemiah Eshen + 4 ældre børn. 

Børnene har det godt og er altid glade for at se os, når vi besøger dem på skolerne. De kommer regelmæssigt i skole og virker til at trives godt, selvom det stadig er tydeligt at de to yngste drenge har indlæringsproblemer og er bagud i forhold til deres alder. Det er fustrerende for os at der ikke er noget godt samarbejde med moderen. Vi føler der kunne gøres mere for specielt Habeku og Nahamiah, men det er svært, når moderen ikke kan/vil samarbejde.  Vi vil fra næste semester inddrage moderen i betalingen af skolepenge, lade hende betale en lille andel, for at se om et økonomisk ansvar evt. kan hjælpe på samarbejdet. 

 

Familie nr. 13:

Farmor: Mary Adugyamfi

Børnebørn: Joyce Adugyamfi og Erica Adugyamfi.

Pigerne har det godt og er stadig meget glade for kostskolen. I ferien boede de hos deres faster, hvor Bedstemoderen også bor, når hun er i Kumasi. Faderen har også tidligere boet der, men fasteren har smidt ham ud, da han skabte alt for mange problemer for hele familien. 

Joyce har væres syg i en længere periode med malatia og har to gange været indlagt. Vi har hjulpet ved den ene indlæggelse og ellers besøgt hende regelmæssigt. Hun har det bedre nu, men er stadig hjemme fra skole, indtil hun med sikkerhed er på toppen igen. Tilsyneladende er pigerne ikke ret godt til at passe på sig selv. De spiser ofte ikke i kantinen og nøjes i stedet med kiks og andet usund og ikke nærende. De sover heller ikke i deres myggenet, som de bør. Vi har rådgivet dem, og har også snakket med skolen om forskellige problemstillinger, og håber nu det vil blive bedre. 

 

Familie nr. 16:

Mor: Esther

Børn: David og Liane

 Børnene har det godt og de besøger os ind i mellem på centeret sammen med deres mor. 

Esther er stadig frustreret over deres boligsituation, og det går hende rigtig meget på. Den nye ejer har nu tvunget dem ud af deres værelse, ved at rive tagpladerne af, og de sover nu på et lille værelse i den anden ende af huset. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før ejeren kommer og skifter låsen til porten, og fysisk smider dem ud. Det er hårdt for dem, og Esther afventer stadig hvad hendes mand vil stille op. Vi besøger dem ofte og forsøger at opmuntre og støtte Esther. 

 

Familie nr. 17:

Mor: Stargina Ama

Børn: Nana Aquah Lord, Henry Obinim, Louis Obinim og Benedict Nhyira Appiah.

Barnebarn: Kobii

Drengene er efter ferien flyttet skole, da skolepengene på den gamle skole var steget uforståeligt meget. De er glade på den nye skole, som også ligger meget tættere på moderens salon. Der er åbnet en fin ny salon tæt på moderens og det er derfor svært for hende at få kunder nok. Hun har haft det meget svært økonomisk, og vi har nu hjulpet hende ved at overdrage sandalerne, fra faderen i fam. 4, til hende. Hun sætter stor pris på hjælpen, og kan nu økonomisk bedre se efter drengene. 

Kobiis mor har hentet Kobii, og han bor nu sammen med moderen og hendes kæreste i en anden by. Vi håber det bedste for ham, at moderen ser ordentligt efter ham, at han kommer i skole osv. 

Det er barsk for sådan en lille fyr at blive flyttet sådan rundt med. Vi glædes over at vi har gjort vores til, at han de sidste år har haft en lærerig og rutinepræget hverdag, med støtte fra FHTH. 

Familie nr. 18:

Mor: Doris Apana

Børn: Benjamin Apana

Doris har igen haft mange op og nedture. For to måneder siden blev hendes epilepsimedicin sat op, og hun har siden da haft det godt. Medicinen har dog sine bivirkninger, og Doris er meget træt og passiv i dagligdagen. Hun er stoppet på skolen, hvilke blev besluttet i fællesskab med Doris, da det viste sig at hun ikke er fagligt egnet til skolen, plus at hun med sin træthed sov de fleste timer væk. 

Hun overvejer nu muligheden for at starte i mesterlære som syreske i stedet, men indtil da sælger hun brugt tøj i området hvor vi bor. Det er ikke alle dage hun har overskud til at tage ud at sælge, så er hun hjemme på centeret, eller med os ude på byggepladsen.

Benjamin er meget sensitiv og har nemt til tårer. Han er også meget bestemt og stædig, og ved hvad han vil. Hvis han ikke får sin vilje, bryder han ud i gråd. 

Når han er i godt humør er han den dejligste dreng. Han er mild og latterfuld. 

Det sidste år, hvor Doris har været syg, har været svært for Benjamin. Han bekymrer sig meget for hende, og har hele tiden antennerne ude. Det er hårdt at være barn af en psykisk syg, men vi støtter og kæmper sammen med dem.

Familie nr. 19:

Mor: Stella Antwi Asamoah

Børn: Christabel, Kingsley, Kelvin, Armstrong og Nana Aduah.

Kingsley har fået sin skoleplacering, men det er ikke en skole han har ønsket, og vi vil derfor forsøge at hjælpe ham med at komme ind på en anden skole. Inden længe starter han altså på kostskole. Kingsley faldte på cykel for nogle uger siden, og havde efterfølgende en slem infektion i den ene fod. Vi mødte tilfældigvis moderen, som var på markedet, for at finde en som ville kunne give Kingsley en stivkrampevaccine, da hun ikke havde penge til at få ham til lægen. Vi blev dybt chokeret, og hvor var det godt vi mødte hende! Den næste dag hjalp vi dem på hospitalet og betalte alle udgifterne. Han fik stivkrampe og blev behandlet med antibiotika. Foden er stadig lidt hævet og såret endnu ikke helet, men han har det  nu godt igen. 

Christabell har det godt på kostskolen. Hun er glad når vi besøger hende, og er altid meget punktlig mht. skolen. 

De tre små har det også godt. Vi ser dem ofte når vi besøger deres skole, for at betale skolepenge osv. Kelvin er lidt sin egen, og gør alting på sin egen måde. Han har et højt temperament og kommer nemt op at toppes med de andre søskende. Han har holdt sig lidt på afstand fra os de sidste måneder, da vi endnu ikke havde fået hans skolerapport, men vi har nu snakket om det, og alt er ok igen. 

Familie nr. 20:

Mor: Ama Francisca

Barn: Liane Amponsah

Liane har igen været syg i en længere periode og vi fandt hende i skolen, meget svækket. Ama kom hen til skolen, men løj for både os og skoleledelsen om, at hun havde haft Liane med ved lægen og at hun havde fået medicin. Jeg bad hende gå hjem og hente kvitteringerne og medicinen, og da måtte Ama så indrømme at hun havde løjet. Hun mente blot at Liane led af ”for meget slik syge”. Det viste sig dog ikke helt at stemme overens med blodprøverne, som vi fik taget dagen efter på hospitalet. Liane led af en bakterieinfektion i blodet, og bliver nu behandlet med antibiotika. Hvis vi ikke havde opdaget Lianes sygdom, kunne hun være blevet meget alvorligt syg. 

Vi har endnu engang rådgivet Ama om sundhed, hygiejne og om alvoren af sygdom.

Det er synd at Liane gang på gang skal lide pga. moderen. Vi ville ønske vi kunne hjælpe mere, for det er virkelig svært, om ikke umuligt, for Ama at tage sig godt at Liane . 

 

Familie nr. 21:

Far: Thomas

Mor: Patience

Børn: Joshua og Freda (Mume).

Freda og Joshua har det godt, og er altid meget glade når vi ser dem på skolen. 

Der har været mange problemer med den bus faderen kører nu, og det har derfor også betydet at indtjeningen i perioder ikke har været god. Det har været hårdt for familien, som selvom moderen nu sælger grød, afhænger meget af faderens indtægt. Vi håber det løser sig, så familien igen kan få en stabil hverdag. 

 

Familie nr. 22:

Bedstemor: Cicilia Owusuaa

Børn: Akua Nhyira 1. og Akua Nhyira 2.

Pigerne har det godt og trives rigtig godt i vuggestuen. De er stadig meget forsigtige og generte, men de leger og er aktive blandt de andre børn. 

Personalet og ledelsen i vuggestuen roser ofte bedstemoderen for hendes store indsats, og de glædes alle over hvor meget pigerne har udviklet sig det seneste år. 

Bedstemoderen sælger stadig sæbe i området hvor de bor. 

Familie nr. 23:

Far: Kingsley

Mor: Esther

Barn: Fredrick Osei

Fredrick er den gladeste lille dreng. Han synger og danser og fjoller hele dagen lang. Han elsker at gå i vuggestue og snakker nu mere og mere. Fredricks mor, Esther, kommer ind i mellem på besøg om søndagen. Hun opfører sig meget uhøfligt under disse besøg, forlanger mad og roder i centerets ting. Vi har derfor haft en snak med hende, og gjort det klart at hun er en gæst på centeret, og kun kommer for at se og være sammen med Fredrick. 

Hun er stadig meget ustabil og de fleste gange vi spørger, bor hun et nyt sted og har et nyt arbejde. Vi har sagt til hende, at når hun formår at bo det samme sted i tre måneder, så vil vi meget gerne komme og besøge hende. Vi håber for hende, at hun med tiden kan få bedre styr på sit liv, specielt hvis hun ønsker at Fredrick skal være en del af det. 

 

Familie nr. 24:

Mor: Doreen

Mor: Dorcas

Barn: Stephanie

Pigernes moster er flyttet fra huset og de er nu alene om at se efter bedstemoderen. Det er et stort ansvar for dem, men samtidig sikrer det dem også bedre næring, da familiemedlemmer kommer med penge, så de kan lave mad til bedstemoderen, og selv spise med. Dorcas vil ikke indrømme det, men det er tydeligt at hun ikke længere sælger frugt, og de er begge hjemme med bedstemoderen i dagstimerne. Doreen har haft en god periode, men har det ikke godt lige nu. Hun døjer med dårlig mave og har tabt sig. Hun skal til tjek ved lægen i næste uge. 

Stephanie har det godt og er hver dag i børnehave.