Nyhedsbrev februar – marts 2015

Til eftertanke:

I år 2000 vedtog FN nogle mål, man sammen ville stræbe  efter at opfylde inden år 2015:

Målene var en verden, hvor alle mennesker skulle have  adgang til rent drikkevand, medicin og lægebehandling. Alle skulle have nok at  spise og alle børn skulle have adgang til skolegang. Antallet af mennesker i  verden, der levede for under syv kroner om dagen, skulle halveres, det samme  skulle antallet af mennesker, der led hungersnød. Sygdomme som aids og malaria  skulle standses. Børnedødeligheden for børn under fem år skulle nedbringes med  to tredjedele og mødre dødeligheden med tre fjerdedele.

Vi nærmer os udgangen af 15-års perioden og flere  steder evalueres forløbet. Den britiske tænketank The Overseas Development  Institute (Det Oversøiske Institut for Udvikling), har i den anledning udgivet  en rapport. Rapporten konkluderer, at hvis fremskridtene ses i et historisk  perspektiv er der sket store fremskridt. Men samtidig er rapporten kritisk.  Udviklingen går ekstremt langsomt for en stor del af verdens fattige og nogle  steder i verden forværres forholdene reelt for de fattigste. De der i forvejen  havde det relativt godt, har fået det bedre, mens de der ikke havde det godt,  for manges vedkommende ikke fået det bedre.

Rapporten peger på, at man ikke kan skabe en bestemt  type udvikling, som løsningsmodel til alle problemerne. Meget afhænger nemlig  af, hvordan der lokalt følges op på målene. Hurtig økonomisk vækst i et  udviklingsland er ikke ensbetydende med forbedringer af et lands sundheds- og  skolevæsen. Rapporten peger på, at kun i 10 ud af 33 afrikanske lande syd for  Sahara vil børnene afslutte grundskolen. I disse lande har drenge fra  velstillede storbyfamilier mulighed for at gennemføre en grundskoleuddannelse 65  år FØR fattige piger, der er opvokset på landet. Kun i tre af landene vil man  have opnået bedre sanitære forhold for alle i 2030. I Ghana vil velstillede  kvinder have adgang til professionel fødselshjælp 76 år FØR de fattigste kvinder  i landet.

Problemet er, at lande med økonomisk vækst ikke  spreder væksten. Som et eksempel nævnes Kenya, der har en af de 10 hurtigst  voksende økonomier i Afrika. Hvis den nuværende form for fordeling af midler  fortsætter i samme tempo, vil det tage fem generationer før alle kenyanere har  adgang til rent vand og toiletter.

I rapporten peges der på, at selv om intentionerne er  gode, er en skræddersyet, bred målsætning for udvikling ovenfra, ikke vejen  frem. Man overvurderer de enkelte landes regeringer og institutionernes  ressourcer til at skabe forandringer og levere de nødvendige offentlige  ydelser.

Rapporten konkluderer, at vejen frem er villighed til  at støtte flere og mindre lokalt definerede og ledede projekter, idet en lokal  målsætning og gennemførsel af et projekt vil skabe større sandsynlighed for at  opnå en positiv effekt.

Fakta er, at børne- og mødre dødeligheden er faldet  markant, knap en milliard færre mennesker lever i ekstrem fattigdom og millioner  af mennesker har fået adgang til rent drikkevand. Men der er langt igen.  Rapporten peger på, at når der ikke mangler penge til udviklingsbistand, må man  sætte større fokus på politik og institutioner. FN bør se på, hvordan  udviklingsbistanden virker, ikke på hvor mange penge der bliver brugt.

(Kristeligt  Dagblad 12. marts 2015: Udviklingsmål gør de fattige en  bjørnetjeneste.)

I februar og marts måned har From Heart to Hand løbende fået  indbetalinger af medlemskontingent.  Det varmer. Og modtaget trofast sponsor  støtte. Tak.

De månedlige udtrækninger i årslotteriet er foretaget og har  forhåbentlig bragt glæde hos vinderne.

Vi har med glæde modtaget sparebøsser med flot  indhold.

Også tak for gaver til byggeri og andre formål i  Ghana.

Bestyrelsen har afholdt generalforsamling med pænt  deltagerantal.

Vi har afholdt 1. kvartals medarbejdermøde.

Hjemmesiden  er godt på vej og facebook  opdateres, når der er tid. Facebook siden fra Lianes Bazar opdateres ugentligt.

I Lianes  Bazar var der en kort overgang lidt tomt, men pludselig væltede det ind med  møbler, tøj og ting. Tak til alle, der betænker butikken med lopper. Og tak til  de mange kunder, der trofast kommer for at gøre en god handel. Vi kan desuden  glæde os over, at byens mange turister finder vej til Lianes Bazar.                 Vi har gode og trofaste hjælpere i butikken, men har altid brug for  ekstra hænder. Også til afhentning og aflevering af lopper.

Nyt fra  Ghana.

Det er en kendsgerning, at de har alt for meget at  lave i Ghana og når der sker uforudsete ting, vil det altid gå ud over noget  andet. Først og fremmest har alle brugt megen tid på flytningen og efterfølgende  på at komme på plads. Desuden har det taget tid at pille legepladsen ned og få  den transporteret til byggepladsen. Og det tidligere center skulle også  efterlades i rengjort stand.

Byggeriet skrider rigtig godt fremad, men vi er ved at  være i pengenød.

Bedst som Liane troede, der blev tid til andre ting,  kom budskabet om Christianas pludselige og alt for tidlige død. Det har berørt  os alle, både i Ghana og i bestyrelsen. Christiana var en af foreningens første  klienter og vi glædede os sammen med hende over, at hun sammen med sine syv børn  i slutningen af 2013 – takket være gode sponsorer – kunne flytte i eget,  nybygget hus.

Det er en stor sorg og et stort tab for børnene og  Liane og Ben har trofast – næsten dagligt – besøgt dem. Børnene, der alle er meget generte,  ønsker at blive samme. Alternativet er, at de ellers vil blive delt mellem  forskellige familiemedlemmer, de knap nok kender. Da de altid har haft megen  kontakt med FHTH Ghana, opfatter de Liane og Ben som deres nærmeste. Foreningen  bakker op om børnenes ønske og vi vil derfor forsøge at yde en ekstra økonomisk  indsats for at hjælpe dem. (Se vedhæftede).

Til mere eftertanke:

Bestyrelsen er af den overbevisning, at From Heart to Hand Ghana arbejder på en god  og hensigtsmæssig måde. Nok støtter vi ”kun” omkring 100 personer, men vores  force er, at klienterne følges indtil de kan klare sig selv. Der er mennesker,  vi må opgive at hjælpe, men flertallet får mulighed for uddannelse og for  efterfølgende at kunne klare sig selv og en familie. Det er vort håb, at de  efterfølgende også vil satse på uddannelse til deres børn. Dermed kan effekten  at foreningens arbejde sprede sig som ringe i vandet.

Referatet af ovennævnte rapport peger også på, at  udbyttet af mindre projekter giver de bedste resultater. Og hos os er der ikke tale om midler fra  FN, men hvad I alle bidrager med.  Af hjertet tak til alle, der støtter From Heart to Hands arbejde.

Nyhedsbrev februar – marts 20152015-04-15T08:25:20+02:00

Nyhedsbrev januar 2015

Tilbageblik og også at skue fremad er for mange en  naturlig tilstand ved et årsskifte.

Således også i From Heart to Hand.

En forening sætter sig nogle langsigtede mål og  overgangen til et nyt år gør det naturligt at evaluere.

Hvilke mål havde vi sat os for året, der gik? –  Havde vi været realistiske? – Hvad  opnåede vi?

  • Vi havde  ønsket at styrke foreningen og kendskabet til den.
  • Vi havde  ønsket at øge indtægterne, så vi kunne styrke arbejdet for klienterne i Ghana.
  • Og først og  fremmest var vort ønske styrke det fællesskab, vi indgik i og samtidig inddrage  flere i flokken.

Foreningen står i dag stærkere end nogensinde, hvilket  glæder os – selv om det desværre hænger sammen med forårets ulykkelige hændelser  på centeret i Ghana.

Indtægterne har overskredet vores vildeste  forventninger, selv om det også hænger sammen med ovennævnte.

Vi føler alle, at fællesskabet er styrket ikke mindst  på grund af den store opbakning foreningen har mødt fra alle sider.

Vi er jer alle stor tak skyldig. Jeres tro på  foreningen og dens arbejde er en styrke og ansporer os til at gøre vort  bedste.

Januar  måned har beriget os med nye medlemmer og faddere, det varmer.  Der er udsendt årsrapporter til alle faddere.

Kontingent for 2015 kan indbetales på foreningens  konto i Spar Nord: 9028-457-18-99286. Kontingent kan også indbetales i Lianes  Bazar. 150 kr. for enkeltperson, 250 kr. pr husstand, 500 kr. for foreninger,  1000 kr. for firmaer.

Årslotteriet blev udsolgt og de to første trækninger har fundet  sted.

Generalforsamlingen for 2015 afholdes på Brønderslev Bibliotek mandag den 9. marts kl. 19. Der  serveres suppe fra kl. 18. Vi håber på et godt fremmøde.

Vi glæder os over, at Rotary i 2015 fortsætter deres støtte  til From Heart to Hand Ghana.

Og vi glæder os over støtten fra Agidon, der har sponsoreret  køkkenbygningen på det nye center. Jesper fra Agidon har været til stede ved en  indvielse her først i februar måned. Der vil snarest blive lagt nye billede fra  byggeriet ud på hjemmesiden og på facebook.

Vi venter på en opdatering fra From Heart to Hand Tyskland og er spændte på, hvordan  støtten derfra bliver i indeværende år. Tyske faddere har også modtaget en  årsrapport.

Lianes  Bazar: Først i januar måned stod vi  med et meget begrænset udvalg af varer. Det var et tegn på, at vi havde solgt  godt i december måned, men fantasien måtte i brug for at ”fylde” butikken.  Efterfølgende har vi glædet os over, at rigtig mange har indleveret gode ting  os.

Vi har med tak modtaget fine ting til Månedens kunst.  Sammen med indleverede sparebøsser giver det et ekstra tilskud  til arbejdet i Ghana.

Nyt fra  Ghana

Der er stor travlhed i Ghana. Den ene ansatte assisten  er sprunget fra, men vi glæder os desto mere over, at Tanko er kommet godt i  gang med arbejdet og virker til at blive en god assistent. Desuden er Alberte,  der pt er frivillig på centeret, en rigtig god hjælp for Liane og Ben. Centeret  har haft gæster fra sidst i januar måned indtil midt i februar.

Samtidig har Ben haft den sorg, at hans mormor er død.  I forbindelse med et besøg hos hende kort før hun døde, gik bilen i stykker og  der gik næsten 14 dage, inden den igen var køreklar.

Desværre bliver det ikke muligt at flytte til det nye  center så hurtigt som planlagt. Liane og Ben har i flere måneder haft kontakt  med elværket i Kumasi med henblik på at få ført strøm til centeret. Der er  lovet, men der er stadig intet sket. Derfor ville vi forlænge lejen af det  nuværende center med ½ år. Vi kunne kun forlænge med 1 år og huslejen ville  blive fordoblet. Det fandt Liane og Ben (og bestyrelsen) helt uacceptabelt og  ved hjælp af en ejendomsmægler er der nu lejet er nybygget hus kun 10 min. fra  det nye center. Her skal også betales husleje for 1 år, men med løfte om penge  retur for de måneder huset (helst) ikke skal benyttes. Huslejen er kun det halve  af den, der hidtil er betalt på det nuværende center.

Lige nu har de alle meget travlt med at flytte. Samtidig  skal børnene på centeret også skifte skole, men det skulle de jo  alligevel.

Og oveni i det hele har Ben det daglige ansvar for at  alt skrider planmæssigt frem på byggepladsen. Vi glæder os, hver gang vi ser nye  billeder fra byggeriet. Ben er en uvurderlig hjælp for os og vi er alle dybt  taknemmelige for hans store engagement. Han og Liane er virkelig ildsjæle, et  rigtigt godt eksempel for andre – både ghanesere og europæere!

Varm tak til alle jer, der har indbetalt gaver i  januar måned, hvor Liane specielt søgte donationer til døre til de nye  bygninger. Der er ikke blot blevet til døre, men også til nogle af  vinduerne!

Et nyt år ansporer til tilbageblik og  fremtidsvisioner, men det vigtigste er alligevel den hverdag, vi hver især står  i. Mit ønske er, at vi alle må erkende, at vi ikke er verdens centrum, men at vi  tvært imod er sat her i verden for at indgå i en positiv sammenhæng med andre  mennesker. Jeg glæder mig hver dag over at være en del af det givende fællesskab  i From Heart to Hand. Og sender varme tanker  og tak til alle jer, der også er en del af dette fællesskab.

 Info:

Hjemmesiden: www.fromhearttohand.dk  Husk kode til rapporterne fra Liane er: zztop55  Brugernavn er ordet: bruger   

Mød også From Heart to Hand,  Lianes Bazar og  From Heart to Hand Bygge projekt på  facebook.

Medlemskab og sponsorstøtte kan aftales på:  contact@fromhearttohand.dk  eller  indbetales  Lianes Bazar. 

Medlemskontingent kan indbetales på foreningens konto i  Spar Nord: 9028-457-18-99286 (150 kr. for enkeltperson, 250 kr. pr. husstand, 500 kr.  for foreninger, 1.000 kr. for firmaer.)

Husk ½ pris i Lianes Bazar den sidste hverdag i måneden.  Gavekort til foreningen kan rekvireres i Lianes Bazar  eller på foreningens mailadresse.

Vi modtager alle slags lopper og afhenter gerne dødsbo.  ( 50 42 49 77)

Vi hører også gerne, hvis der er specielle ting, der  ønskes hjemskaffet fra Ghana.

Husk: Giv besked, hvis du får ny mailadresse.  Vi modtager meget gerne mail adresser fra jer, der får  nyhedsbreve og rapporter tilsendt med  post.

Nyhedsbrev januar 20152015-03-14T20:22:44+01:00

Nyhedsbrev december 2014

En dejlig julehilsen til jer alle  fra Liane og Ben, der også ønsker jer et godt nytår.

1

Endnu  et år blev givet os.

For  From Heart to Hand har 2014 været et år med både tragedie og følelsen af afmagt  men også et år med store glæder.

Selv  tænker jeg med stor glæde og taknemmelighed tilbage på mine oplevelser i Ghana i  januar måned. Liane og Ben brugte deres kostbare tid på at give mig indblik i  det daglige arbejde på og ud fra centeret. Jeg er dybt taknemmelig for den  viden, jeg dermed fik. Det er en stor ballast i mit daglige arbejde for  foreningen.

I januar måned fik vi besked om den store donation,  som vores tyske afdeling havde skaffet til FHTH Ghana. Pengene var øremærkede  til byggegrund(e) og pludselig var drømmen om eget center i Kumasi kommet  tættere på. Vi kunne nu tage det første skridt og derefter som planlagt gradvist  skaffe midler til at bygge for.

I bestyrelsen overvejede vi, hvordan vi fremover kunne  skaffe midler til byggeriet. Indtjeningen i Lianes Bazar dækker den daglige  drift på centeret i Ghana, så vi skulle til at tænke alternativt. Da Liane og  Ben i maj måned kom til Danmark kunne vi glæde os over, at byggegrunden var  købt. Vore udlejer, arkitekt Hellsten blev kontaktet og han tilbød velvilligt at  lave tegninger til byggeriet. Liane og Ben kom med deres ønsker og Hellsten gik  straks i gang og afleverede tegninger, der i høj grad dækkede Liane og Bens  ønsker. Vi takker for den store og gode hjælp.

Men midt i glæden blev centeret udsat for væbnet  røveri. Ydermere blev to af centerets beboere udsat for voldtægt. Alle i Ghana  var i chok og det samme var vi her hjemme. Liane og Ben tog straks tilbage og de  har kæmpet en hård kamp – og gør det stadig – for at tingene igen kan blive  nogenlunde normale. Følelsen af afmagt har været stor hos os alle. Hvordan  skulle centerets beboere igen kunne få et normalt dagligt liv? Og kunne Liane og  Ben, der pludselig stod ene med alle opgaverne, klare det store psykiske og  fysiske pres? De har klaret det, men det har været en meget hård tid.  Bestyrelsen er dybt taknemmelige for Liane og Bens udholdenhed, den er  beundringsværdig. De har virkelig vist, at arbejdet for FHTH Ghana er det, de  vil. Af hjertet tak til jer begge!

Midt i tragedien blev vi alle overvældede af den  fantastiske støtte foreningen efterfølgende mødte fra alle sider. Det strømmede  ind med sympati tilkendegivelser og økonomisk støtte. Varmt tak til alle,  private, loger og firmaer, som har ydet bidrag til FHTH. Og bidragene er fortsat  strømmet ind hele året. Det er en stor glæde, at den stor økonomiske støtte har  bevirket en fremskyndelse af byggeriet, så udflytningen kan ske allerede først i  2015. Til den tid er der plads til at alle kan bo der mens der bygges videre. Vi  håber, at flytningen vil virke som en ny start for alle på centeret.

Det  er fantastisk at tænke på, at foreningens nye center i Ghana har haft mulighed  for at blive bygget og indflytningsklar i løbet af blot et år. Tak til alle jer,  der har muliggjort dette.

Tak  til frivillige, der i årets løb har brugt tid og penge på at gøre en forskel på  centeret. I har været en uvurderlig hjælp i dagligdagen!

Tak  til de mange besøgende på centeret. Jeres interesse for FHTH varmer!

Tak  til trofaste medlemmer og faddere.

Tak  til Nicolaj Hygebjerg for udkast til den nye hjemmeside og tak til Ditte Bang  Jørgensen for alt det, hun indtil videre har fået på hjemmesiden. Det er en stor  opgave og en proces, der aldrig slutter. Men et godt bindeled mellem Danmark og  Ghana.

I  Danmark har der været nok at se til i årets løb. I Lianes Bazar har sommeren og  efteråret givet travlhed, dels på grund af turister men også fordi de mange nye  asylansøgere dagligt kommer forbi.

Tak  til alle, der leverer lopper, så vi har gode ting at sælge og tak til alle, der  kommer og køber de fine ting. Særlig tak til alle trofaste frivillige, uden jer  kunne vi ikke drive genbrugsbutikken. Jeres engagement er beundrings værdigt   –  og kunderne lægger mærke til  det!.

I  efteråret glædede vi os over en uges samvær med Liane, Ben og Alfred. Travle,  men intense dage.

Vi  havde den glæde, at Ellen Flyvbjerg og Nicolai Kornerup tilbød at komme og  underholde i butikken den 23. december. Det var en stor oplevelse for alle og  alle fra foreningen og de mange kunder/tilhørere sender dem en varm tak. Også  tak til julemanden og hans nissepige.

2      3

Sorger  og glæder, et menneskeligt grundvilkår. Vi mindes venner og trofaste støtter,  som ikke er her mere. Godt at have kendt dem. De gjorde en forskel!

Foreningens  arbejde i 2014 indebar sorger, men også mange glæder. Vi har meget at være  taknemmelige for.

Liane  og Ben gør en forskel for rigtig mange mennesker i Ghana, men de gør også en  forskel for alle, der kender dem. Tak, Liane og Ben, at I er der.

Og  tak til alle I gode mennesker, der støtter From Heart to Hands arbejde. Hver og  en af jer er de sten, From Heart to Hand bygger med i Danmark.

Vi  ønsker alle et fredfyldt og glædeligt nyt år.

En  driftig og fremadstormende forening har selvfølgelig altid brug for midler til  nye ting J

Fremtidige  ønsker:

Vi  glæder os over den snarlige udflytning af centeret, men dermed er byggeriet i  Ghana er ikke et afsluttet projekt.

Der  skal samles midler til et hus til Liane og Ben, et hus til frivillige og en  workshopbygning.

Samtidig  ved vi, at det elektriske hegn kun rækker til halvdelen af det nye  center.

Og  flytningen koster også!

Medlemskontingent for 2015 kan indbetales på foreningens  konto i Spar Nord: 9028-457-18-99286 (150 kr. for enkeltperson, 250 kr. pr. husstand, 500 kr.  for foreninger, 1.000 kr. for firmaer.)

Medlemskab og sponsorstøtte kan aftales på:  contact@fromhearttohand.dk  eller  indbetales  Lianes Bazar. 

Hjemmesiden: www.fromhearttohand.dk  Husk kode til rapporterne fra Liane er: zztop55  Brugernavn er ordet: bruger   

Mød også From Heart to Hand,  Lianes Bazar og  From Heart to Hand Bygge projekt på  facebook.

Husk ½ pris i Lianes Bazar den sidste hverdag i måneden.  Gavekort til foreningen kan rekvireres i Lianes Bazar  eller på foreningens mailadresse.

Vi modtager alle slags lopper og afhenter gerne dødsbo.  ( 50 42 49 77)

Vi hører også gerne, hvis der er specielle ting, der  ønskes hjemskaffet fra Ghana.

Husk: Giv besked, hvis du får ny mailadresse.  Vi modtager meget gerne mail adresser fra jer, der får  nyhedsbreve og rapporter tilsendt med post.

Nyhedsbrev december 20142015-03-14T17:40:06+01:00

Nyhedsbrev september – oktober 2014

Tid  eller manglende tid føles ofte som et problem. Den ene dag efter den anden  kommer til os og oftest når vi ikke, hvad vi har planlagt. Jeg forsøger af  bedste evne at vende tingene på hovedet: Jeg glæder mig over hver ny dag med  alle de muligheder den indebærer. Glæder mig over, at der altid er nye opgaver  at tage fat på – og forsøger at fokusere på det jeg når, frem for det jeg ikke  når.

At  være involveret i From Heart to Hand byder på nye udfordringer hver dag, hvilket er  glædeligt. Det er jo ensbetydende med en levende organisation. Varm tak til alle  der medvirker til udviklingen i foreningens arbejde i Danmark og  Ghana.

Efteråret har været  præget af travlhed i bestyrelsen. Vi forsøger efter bedste  evne at følge op på de mange forskellig artede henvendelser vi modtager, det  være sig fra kommende frivillige, medlemmer, faddere og organisationer, der  ønsker at støtte arbejdet i Ghana. Det er meget positivt at opleve folks  engagement og velvilje.

I  oktober nød vi samværet med Liane, Ben  og Alfred og den nyttige opdatering vi fik om forholdene på centeret og om  det fremskredne byggeriet af det nye center. Det er beundringsværdigt, hvad de  når. Og det til trods for, at de er ene om det hele.

De to assistenter, Lena og Emmanuel, har  stadig psykiske problemer efter røveriet og de har valg at stoppe arbejdet for  FHTH Ghana. Vi har taget det til efterretning og er taknemmelige for den tid, de  har arbejdet for foreningen. Vi ønsker dem alt det bedste fremover.

Under  Liane og Bens ophold i DK nåede de at holde flere foredrag og der blev afholdt  møde med Rotary, der fortsætter deres gode støtte og opbakning til foreningen.  Desuden var der møde med andre, der ønsker at støtte byggeriet i Ghana. Mere  herom næste måned.

I Lianes Bazar har der været meget travlt de seneste to måneder. Ud  over besøg af lokale kunder har der været mange turister. De mange nye  asylansøgere har også fundet vej til butikken. Det glæder os og vi forsøger så  godt vi kan at efterkomme deres ønsker – selv om der ofte er sproglige  problemer.

Butikken er virkelig  blevet multikulturel, med kunder fra mange afrikanske og asiatiske lande.

Og  frivillige fra Congo, Burma, Argentina, USA og Marokko samt en af rumænsk og en  af tysk afstamning. Hvilken berigelse for os alle!

Samtidig glæder vi os  over de mange gode lopper, der til  stadighed afleveres i Lianes Bazar. Det kræver tid og overblik at håndtere de  mange indleverede ting og vi mangler hjælpende hænder, der engang imellem vil  påtage sig at klare noget af vores strygetøj!

 

 

Sorrig og glæde de vandrer til  hobe…

I  oktober måned mistede foreningen en trofast støtte i Edith Madsen, et enestående  menneske, der havde stor omsorg for andre mennesker. Vi er taknemmelige for at  have kendt hende og vi vil savne hende glade væsen. Æret være Edith Madsens  minde.

 

Foreningens års-lotteri er til salg resten af året.  Vi håber, at rigtig mange vil støtte os ved at købe en lodseddel. Hvis alle 400  lodsedler bliver solgt, vil det indbringe 11.800 kr. til arbejdet i Ghana.  Lodsedlen kan købes i Lianes Bazar eller  bestilles på foreningens mail adresse.

Husk  indbetaling af medlemskontingent.

Sidste  år fik vi en uopfordret henvendelse fra en virksomhed, der i stedet for  julegaver til personalet ønskede at donere pengene til FHTH. Det var meget  glædeligt.

I år  har vi – igen uopfordret – fået henvendelse fra et stort firma, de i stedet for  julegaver til kunderne ønsker at donerer et betragteligt beløb til From Heart to Hand Ghana. Vi har med stor  tak taget mod deres generøse tilbud.

Hvis I  derude har lyst til at følge de gode eksempler, er der i år mulighed for at  donere en julegave til mursten til vores byggeri i Ghana.  Store som små beløb modtages med tak. Som tak udsteder vi et gavebevis.

Af  hjertet tak til alle, der støtter foreningens arbejde.

 

Tak for de mennesker, som blev vor  støtte,

Når vi fandt vejen besværlig at  gå.

Hjælp os i morgen at hjælpe  forknytte,

Mød du os selv i de svage og  små.

DDS  787

 

Hjemmesiden: www.fromhearttohand.dk  Husk kode til rapporterne fra Liane er: zztop55  Brugernavn er ordet: bruger   

Mød også From Heart to Hand,  Lianes Bazar og  From Heart to Hand Bygge projekt på  facebook.

Medlemskab og sponsorstøtte kan aftales på:  contact@fromhearttohand.dk  eller  indbetales  Lianes Bazar. 

Medlemskontingent kan indbetales på foreningens konto i  Spar Nord: 9028-457-18-99286 (150 kr. for enkeltperson, 250 kr. pr. husstand, 500 kr.  for foreninger, 1.000 kr. for firmaer.)

Husk ½ pris i Lianes Bazar den sidste hverdag i måneden.  Gavekort til foreningen kan rekvireres i Lianes Bazar  eller på foreningens mailadresse.

Vi modtager alle slags lopper og afhenter gerne dødsbo.  ( 50 42 49 77)

Vi hører også gerne, hvis der er specielle ting, der  ønskes hjemskaffet fra Ghana.

Husk: Giv besked, hvis du får ny mailadresse.  Vi modtager meget gerne mail adresser fra jer, der får  nyhedsbreve og rapporter tilsendt med  post.

Nyhedsbrev september – oktober 20142015-03-14T15:57:47+01:00
Go to Top