Kaere alle sammen – og rigtig godt nytår!

Jeg kan med glæde fortælle jer, at vi har haft en rigtig god juletid på centeret 🙂  I dagene op til jul rejste vi (hele centeret) op til Bens forældre, for at ønske dem god jul. Vi boede, som sævanlig på kojos børnehjem. Der var rigtig hyggeligt. -Bilen var ikke stor nok, så de store tog bussen 🙂 På hjemvejen d. 24, var vi endnu flere, for alle Bens søskende ville med retur, og det var jo svært at sige nej til 🙂 fem til eller fra 🙂
Med mange gæster, holdte vi fællesspisning d. 24, med julegaver til alle under juletræet 🙂 D. 25 var vi endnu flere til pakkespil og komsammen om eftermiddagen, og efterfølgende fællesspisning om aftenen med grill mad 🙂 Det knep med senge nok over julen, så børnene sov to og to sammen 🙂 Det var ren hygge…

Den 27 afholdte vi den store julefest. Sidste år havde vi bestilt mad til 120, men der var ikke nok. Ben havde derfor i år bestil til 150, og der var også kun få take away bakker tilbage efter festen 🙂 Der var virkelig fuld hus!! Det var en kæmpe succes!
Vores internet forbindelse er meget dårlig for tiden, men det er lykkedes mig at få sendt nogle få billeder til Palle fra Agidon, med en tak for festen 🙂

Dori`s bror ringede til os om aftenen d. 25 for at fortælle den triste nyhed, at deres far var død (formentlig af en blodprop i hjertet). Familien ville have Doris hjem, og ville ikke fortælle hende om dødsfaldet før hun nåede hjem. Vi havde det rigtig skidt med den beslutning, fordi det først og fremmest ville blive svært at overtale Doris til at rejse hjem, derudover ville vi have det skidt med at lyve for hende/skjule sandheden, da vi ikke vil miste hendes tillid. Vi ringede derfor tilbage til broderen, og fik ham overtalt til at fortælle Doris den triste nyhed.
Vi var ekstremt nervøse for hvordan hun ville reagere, og om hun ville ryge direkte tilbage i en dyb psykose. Heldigvis gik det langt bedre end frygtet, hun reagerede selvfølgelig voldsomt, men det er jo helt normalt i den pågældende situation. Da hun igen faldt til ro, sagde hun at hun gerne ville hjem til familien. Vi aftalte derfor med hendes tante, som også bor i Kumasi, at de skulle rejse sammen dagen efter. Det meste af natten diskuterede vi med Doris om hvad der ville ske hvis hun blev syg i hjembyen? Hvad hvis familien ikke kunne/ville hjælpe hende. Hvad med Benjamin hvis hun ikke ville komme igen? Rigtig mange nødvendige emner, men som var rigtig svære at komme igennem. Jeg hjalp Doris med at pakke, og Ben forklarede i telefonen Doris´ bror, hvordan Doris sygdom skal håndteres, og hvordan hendes medicin skal tages…
Det var ikke nemt at sende hende med den bus!
Heldigvis gik det rigtig godt. Hun oplevede kun at sygdommen viste sig lidt den dag de afholdte begravelsen, men ikke mere end det. Siden da har der ikke været noget. I torsdags rejste hun selv tilbage til Kumasi, og hun har det godt…
Det går endda så godt, at vi håber hun i denne måned kan starte i skole, måske først på deltid… 🙂 Vi skal med hende til psykiateren på torsdag, så må vi se hvad han og psykologen siger…

Ben, Alfred, og jeg rejste med Benjamin ned til kysten d. 29 for at holde et par dages fri. -Det trængte vi virkelig til 🙂 Vi nød det, og drengene nød det og vi kom godt ind i det nye år… 🙂

fredag kom vi hjem igen, igår samlede vi de sidste rapporter osv. ind (til Inge) og så hentede vi Angela, som selvvalgt havde været på ferie hos hendes mor siden festen sidste lørdag 🙂 Idag har jeg lavet regnskaber til Anitta og imorgen rejser jeg til Accra, for at hente Alberte, den nye frivillige…

Samtidig starter de to nye medarbejdere, Prempeh og Tanko på prøve (3 måneder). Tanko har i flere år arbejdet for regeringen på forskellige medicinske resourch projekter… Prempeh er udlært VVS mand, men har også læst videre, It på universitetet (sammen med Ben). Han er et rigtig godt og varmt menneske, så vi tror han vil egne sig godt til det sociale arbejde.

Da de begge har uddannelse og derfor er på et andet niveau end Emma var, skal de selvfølgelig have mere i løn.
De første tre måneder er prøeveperiode, og her foreslår vi at de modtager 250 cedis om måneden (det var hvad Emma fik).
Der foruden gratis kost og logi.
Efter de tre måneder, foreslår vi 400 cedis (ca. 800 kr.) om måneden. Men det kan i diskutere på næste bestyrelsesmøde.

Da Tanko engentlig bor i Nkoranza (tre timers kørsel fra Kumasi) og Prempeh bor sammen med sin kaereste langt fra centeret, overvejer vi at lave et anderledes arbejdesskema, end da Lena og Emma arbejdede her.
Vi vil diskutere det med dem imorgen, men vi vil foreslå, at de arbejde 10 dage i træk og derefter holder 4 dages fri (hvor de kan rejse hjem).

På byggegrunden er der jo sket en hel masse, som i sikkert har set på face book 🙂 Køkkenbygningen er nu ved at få lagt tag, og så følger de fire runde hytter og toiletbygningen… 🙂 Der er også blevet bygget et tårn til vandtanken og portene er blevet sat i, så vi nu kan aflåse grunden… Det er meget spændende.

Vi må dog desværre være realistiske og indrømme at vi nok ikke bliver klar til at flytte til febuar. Der er stadig mange detaljer som skal laves, plus vi stadig ikke har fået stroem. Vi har sendt en ansøgning til elektrisitets selskabet, men vi ved endnu ikke hvor lang tid der kommer til at gå, og hvilke omkostninger det kommer til at have….

Vi har derfor spurgt vores udlejer om et års udvidelse af kontrakten, hvor vi jo selvfølgelig kan opsige den, hvis vi flytter før (og det gør vi !!!) 🙂 Hvad siger i til det? Han har stadig ikke givet nogen respons, heller ikke med prisen. Hvis han sætter prisen for meget op, kan vi måske overveje at finde et andet (billigere) sted tættere på byggegrunden, indtil vi kan flytte ind…

Det var alt for nu 🙂

Kram og alt godt i det nye år ønskes i alle 🙂