Det er tid til en ny opdatering fra skønne Ghana.
Næsten alle skolerne er nu blevet besøgt, og derfor går langt det meste af tiden nu med at få lavet det nye center færdigt så vi kan flytte inden for meget kort tid. I slutningen af sidste uge og i weekenden byggede Ben, Ben’s bror og deres far et rigtig fint bur som det vidst er planen, at der skal flytte et par kalkuner ind i. I kaninburet er der allerede sket en familieforøgelse, der er nu 2 hanner og 2 hunner.. så måske der snart kommer flere.
Mandag kørte Ben og jeg et godt stykke vej, ud for at besøge David’s skole og betale skolepengene. Sekretæren sad i det samme rum som Davids klasse havde klasseværelse, så mens Ben ordnede det praktiske, stillede jeg mig op af væggen og kiggede på at undervisningen fortsatte. David er kun 4 år, men klassen kunne lange remser, nogen forstod jeg ikke, men f.eks. kunne de tælle til 50 i kor, på engelsk, samt en remse om, hvor de største af byerne i Ghana ligger. De søde små engle, sad helt tæt ved små borde, på ræd og række, med armene krydset og benene på jorden (Dem som kunne nå) og sagde remserne i kor, mens den unge lærerinde hjalp dem lidt på vej. Jeg kunne ha stået der i timevis, børnene var klædt i blåt og hvidt, og de kiggede nysgerrigt på mig mens de koncentrerede sig om remserne. Pludselig skulle lille David sige en af remserne højt fra de andre i klassen, de var helt stille og David klarede det så fint, jeg blev helt stolt af ham, selvom det var første gang jeg så ham. Det var virkelig en oplevelse at se børnene have undervisning, for normalt bliver børnene helt vilde og ukoncentreret når de ser en hvid, så lærerinden først kan fortsætte undervisningen når jeg er gået igen. Dette var ikke tilfældet her, jeg spurgte endda om jeg måtte tage et billede, hvorefter lærerinden råbte ud over klassen
“Sit like a gentleman” (Oversat betyder det noget i retningen af “Sid ordentligt”), jeg troede ikke det var muligt at forlange det af børn på den alder, men de kunne faktisk sidde pænere endnu!
Jeg nyder mere og mere at være her, føler virkelig at jeg er en del af hverdagen, og Ben og Liane er virkelig gode til at involvere mig i, hvad der sker og have mig med i alle mulige beslutninger.
I går lå jeg desværre hjemme i min seng, min mave havde fået nok af Ghana for en stund.. men den er heldigvis på banen igen i dag. Det var også svært at få tid til at ligge der og slænge sig en hel dag! I skrivende stund sidder jeg ved spisebordet, Benjamin på låret og Angela ved min side, hun laver lektier. Liane og ben laver mad, sammen med de 2 nye frivillige, som lige er ankommet idag. 2 rigtig søde piger, vi skal nok få det sjovt. Doris bader de små, også er Junior (Ben’s lillebror) og Sami (en ung mand som er en del af programmet) er kommet hjem på besøg fordi de har sportsdage på et stadion i nærheden. Kostskolen ligger et stykke væk, så de ville hellere hjem end at rejse frem og tilbage hver dag.
I morgen går det løs med projekt lejeplads, det bliver en udfordring, men som nævnt i et af de forrige breve.. Når Liane siger man kan, så skal det nok gå! og det bliver SÅ sjovt. a jeg startede på brevet, synes jeg ikke der var sket så meget nyt siden sidst, men hold da op.. når man først kommer igang er der jo lige pludselig en hel masse!
Jeg elsker (stadig) at være her, og kan mærke at inden jeg får set mig om, så er der gået 2 mdr. mere!