Tirsdag d. 5. april, 3 dage mere, så er eventyret slut. Dette bliver derfor det sidste vemodige kvæk fra verandaen på FHTH nye center i Ghana. Synes næsten lige jeg er kommet. 3 mdr. var jo næsten en evighed, hvor blev de af ?

Lørdag morgen går turen til Accra til lufthavnen med min store grønne kuffert fyldt til randen med indtryk, oplevelser, souvenirs, skræddersyet tøj også en toilettaske :-).

I weekenden tog vi til det nordlige Ghana for at besøge Ben’s familie. Selvom jeg bare var en frivillig, og ikke en del af familien, blev jeg taget virkelig godt imod, meget typisk for ghanesere, hvor end man kommer er man velkommen! Det var nogle enormt hyggelige dage og vi sov på et børnehjem for handicappede børn, i små hytter. Jeg delte seng med Nanayaw, enormt hyggeligt! Dagene blev brugt på at spille kort i skyggen, spise friske mangoer og snakke med Ben’s niece Pamela, på 5 mdr. Vi var hjemme igen sent søndag aften, lidt senere end vi regnede med, da bilen pludselig trængte til en lidt ubelejligt pause. Det fik den så, også kunne vi fortsætte. (GODT vi havde Bil-doktoren Ben tilstede!)

Det er underligt at glæde sig til, og frygte den samme dag så meget, på samme tid. Så jeg vælger at frygte lørdag morgen hvor jeg skal sige “på gensyn” til børnene, Doris, Liane og Ben, og glæde mig helt vildt til søndag hvor jeg (nu i en ny, udviklet og lidt lykkeligere udgave) lander i Aalborg lufthavn, hjemme hos min familie og venner. Jeg savner dem, det gør jeg! Men når først jeg er hjemme bliver savnet til de mennesker jeg har mødt, til landet og til solen endnu større. Det bliver dejligt at komme hjem til en vaskemaskine, rugbrødet og et klima hvor jeg endelig kan få spændt løbeskoene igen! Jeg håber lidt, at nogen måske har lyst til at jeg kommer og fortæller om min tur, projektet, landet eller det at være frivillig. Vil enormt gerne dele ud af mine erfaringer og sprede et budskab i vores lille (efterhånden) snæversynede og lukkede land, om at Danmark har MEGET at lære, og at vi virkelig bør lukke så mange forskellige kulture ind i vores land og tage ved lære af hinandens kundskaber og værdier i stedet for at tro at danskerne/europæerne er de eneste der gør tingene rigtigt!

“Fremmede er venner, du endnu ikke kender”

På gensyn!