Så snart mit øje igen var brugbart hoppede jeg på en overfyldt, 50 grader varm, larmende og faldefærdig minibus og efter timers kørsel ankom jeg til “heaven on earth”. Hotellet helt ned til vandet og jeg fik det fineste lille værelse.

Uden tid til at slappe af satte jeg min taske og gik mod det store slaveslot kun få hundrede meter fra hotellet, her var jeg på rundvisning i de uhyggelige kældre og gik gennem “door of no return”. Den sidste dør slaverne passerede inden de gik om bord på det skib der skulle sejle dem til Amerika som slaver, efter mere end 6 uger i små kælderrum uden lys og uden adgang til toilet Det var en barsk, men god oplevelse!

Dagen efter betalte jeg en taxachauffør for at køre mig til en nationalpark i Kakum hvor jeg gik på hængebroer hen over skoven, virkelig smukt! Desværre mistede jeg mit kamera et sted dernede, så billederne er gået tabt. Det er møg ærgerligt, men må bare lagrer alle billederne på nethinden. Heldigvis havde jeg lige overført alle billederne til en computer, så det er “kun” de billeder fra min tur til kysten der er gået tabt. Efter nationalparken kørte han mig så til en lille zoologisk have med aber, slanger, krokodiller og andre forskellige dyr, en meget speciel oplevelse, og fedt at røre ved en rigtig abe!

Jeg havde været ret nervøs for om jeg mon kunne finde ud af at rejse alene, og om jeg mon ville komme til at føle mig ensom. Liane var en kæmpe støtte, og fik mig overbevist om at mine bekymringer var uden grund, hende og Ben har været en kæmpe del af den store udvikling jeg har gennemgået, de har overbevist mig om at jeg kan klare næsten alt, så jeg har taget det ene skridt ud af min komfortzone efter det andet og det har virkelig givet mig selvtillid og et andet syn på hvad jeg kan! Heldigvis indså jeg hurtigt, at Liane havde ret i at der ikke var grund til bekymring. Alle i Ghana er søde og hjælpsomme, så man farer aldrig HELT vild 🙂

Allerede den samme eftermiddag jeg kom, faldt jeg i snak, og det endte med at vi sad en hel gruppe, nogen fra Tyskland, en fra Philadelphia, nogle fra Egypten, et par ghanesere og mig! Super fedt med indtryk fra flere kulturer.

Så snart jeg kom hjem var freden forbi! Lørdag skulle der være stor fest, så der var fart over forberedelserne! Liane og jeg fordelte alle de mange ting på 71 gaver og pakkede dem flot ind, Liane og Bens gode ven Fausty lavede mad i massevis, der blev lavet slikposer, sat pavilloner op, sat stole op og handlet.

I løbet af lørdag formiddag var alt parat og det væltede ind med 120 festklædte, forventningsfulde og kærlige børn og voksne. Selvom jeg ikke forstod hvad der blev sagt var der slet ingen tvivl om at stemningen var helt fantastisk! Der blev danset og spist og snakket og danset igen… Var enormt imponeret af hvor godt børnene dansede! De har virkelig rytme i kroppen, selvom de er helt små! Hver familie fik en familie gave, med håndklæder, toiletting, sengetøj, ris og olie. Hvert barn fik deres egen gave med legetøj, tøj, skoleting, spil, bøger og undertøj! Mange af gaverne var større end børnene! Da de skulle af sted spekulerede jeg på hvordan de skulle få det hele med hjem, men rygsækkene godt fyldte og alle mødrene bar store tasker og kufferter på hovedet som de lånte af Liane og Ben. Det var en hel fantastisk dag og om aftenen havde vi en lille voksen fest.

Nåe ja for resten! Centeret har også fået et lille nyt medlem! Da jeg kom hjem fra min tur til Kysten var Princess flyttet ind! 3 mdr. gammel chefer hvalp! Springfyldt af energi, skarpe hvalpebisser og vild med opmærksomhed! Jeg er vild med det! Det er nærmest en hel lille zoologisk have nu! Kaniner, høns, kalkuner, 4 hunde, skildpadde.. + det løse.