Sidder ved det håndlavede borde-bænke sæt med udsigt over palmerne og hytterne på grunden, solen skinner, og den oplader computeren. Jeps, vi er flyttet!
Sidste uge brugte vi så mange timer som muligt ude på det nye center for at gøre det indflytningsklar. Lørdag startede vi tidligt, vi fik hjælp af nogle af Liane og Bens venner. Alle gjorde en indsats, store som små.
For nogen var indsatsen mest bare at lege med det legetøj der allerede var pakket ned, men det skulle der jo også nogen til at gøre! Børnene klarede det så fint, de glædede sig til at flytte. Kun Nanayaw viste tegn på at være lidt forvirret over situationen.
Lørdag aften hentede Ben, Doris, Børnene og mig. Det havde regnet meget, men søde Liane havde sørget for at der var tørre madrasser på gulvene til alle og at rummene var, insektfri og nyudluftede. Vi sov godt den nat.
Søndag startede vi med at prøve at få plads til alle tingene. Nu ser det ud som om det vil lykkedes når Sedonia og hendes drenge er flyttet. Ugen er gået med at finde sig til rette, der er nye ting at tage hensyn til og nye rutiner i dagligdagen, men Ben og Liane er vildt gode, de er tålmodige og rummelige både overfor børnene, Doris og mig. De er positive og klager sig ikke selvom der er mange projekter der skal laves endnu før det bliver helt perfekt. Liane og jeg er dog helt enige om at man “bliver glad i låget”, vi er tæt på naturen, her er stille og roligt, der er farver alle vejene, solen er vores energikilde (på mere end én måde) og børnene er glade!
Indrømmer at det er lige lovlig længe siden jeg sidst har skrevet hjem, men der er sket en masse, og i tirsdags vågnede jeg med et kæmpe stort øje. Det blev værre og i går tog Liane med mig til Liane (Heldigt, ellers ved jeg ikke hvordan jeg skulle have klaret det, men det er typisk. Altid klar til at hjælpe) Lægen mente, at en edderkop måske havde bidt mig.. Her måtte jeg tage mig sammen for ikke at blive hysterisk.. føj. Men med Lianes hjælp er øjet nu i væsentlig bedring og på søndag regner jeg med at kunne rejse til Cape coast og nyde stranden et par dage. Ville have været taget afsted i morges (fredag), men det tillod øjet ikke.
Pludselig er det gået op for mig, at om 3 uger er min rejse slut. Får kuldegysninger bare ved tanken. Snart at skulle vågne op i min egen seng i kolde kedelige Danmark bliver på samme tid, pisse kedeligt og helt fantastisk. Jeg savner dem der hjemme, men den her rejse har på så mange måder udviklet mig og beriget mig, givet mig et helt andet syn på mig selv og verden. Alle de mennesker jeg har mødt har taget virkelig godt i mod mig, og jeg håber at jeg er i stand til at tage noget af den varme og åbenhjertethed med hjem til Danmark. Nu skal de sidste 3 uger nydes, påsken bliver en fest, og 3 dage “alene” ved kysten bliver en prøve for mit nye jeg, men jeg glæder mig!