… og der er helt stille i huset. De fleste er ved at tage en lur, men der er også en ekspedition afsted efter noget at spise. Vi har været meget ramt af sygdom i den her uge, så denne fredag formiddag har
vi bare taget det helt roligt og koncentreret os om at genvinde kræfterne. Vi skal også være klar til at Johannes kommer imorgen.
I denne uge har vi været ude ved mange familier og skoler, og jeg kan virkelig se, hvor vigtig Liane og Ben er for familierne, især børnene. Det er også gået op for mig, hvor vigtigt det er for organisationen at have Liane og Ben hernede. Nogle gange når vi kommer hjem til familierne er børnene ikke i skole og det er ikke af ond vilje, men simpelthen fordi forældrene ikke ved bedre eller der har været problemer med dem og skolen og
forældrene ikke kan finde ud af at løse problemerne.
Under aftensmaden, snakker Liane, Ben og jeg tit om Ghana og de fantastiske sider af landet, men også de mange problemer landet har. At gå i skole koster virkelig mange penge, også selvom det er en offentlig skole. Så der
er familier, der ønsker en bedre fremtid for deres børn, men som simpelthen ikke har råd. Det er derfor det er vigtigt at Liane og Ben er her.
Når børnene så er i skolen er det på nogle områder et helt andet sted end i Danmark. Eleverne bliver f.eks. straffet med spanskrør og deres læringsmetoder er helt anderledes. Da jeg første gang kiggede ned af en gangene og så en lille dreng blive slået af en lærer med et spanskrør, var mit instinkt at stoppe det, men det er jo en del af hvordan de gør tingene hernede. Jeg håber dog at det vil ændre sig en dag.
Katrine
Skrevet den 16. Oktober