Vi har et helt specielt forhold til alle vores familier i  FHTH, det er ikke professionelt som nogen måske ville tro, det er nærmere  familierelateret, personligt, fyldt af kærlighed – det mærker vi nu, på en måde  vi aldrig har mærket det før. Jeg er end ikke sikker på, at vi selv var klar  over det. FHTH har mistet en af familiernes mødre. Christiana har efterladt sig  syv hjemmeboende børn. Vi har fulgt børnene tæt, siden deres mor gik bort den  20. marts. Vi har gjort alt der stod i vores magt for at trøste, støtte, samle  tankerne, tænke klart og skabe ro i alt kaoset. Børnene har udvist os tillid, og  det har været tydeligt at vi (foruden deres mor selvfølgelig), er de tætteste de  har.

Vores arbejde er overvældende, krævende, ofte trættende  og fustrerende, men det er hver eneste dag det hele værd.

Tak for jeres trofaste støtte, og en ekstra tak til alle  jer som har sendt en gave til Christianas børn i denne svære tid.

–          Uden  jeres hjælp ville vores arbejde ikke være muligt.

Byggeprojektet er langsomt kommer i gang igen. Vægge  bliver pudset og gulve støbt. Vi maler vindues og dør rammer, og inden længe  ankommer dørene fra snedkerværkstedet.

Vi mangler fortsat støtte for at kunne færdiggøre  hytterne og toiletbygningen. Henvend dig derfor gerne hvis du, nogen du kender,  din arbejdsplads, klub, eller loge måske kunne have interesse i at støtte  projektet. Se mere om byggeprojektet på vores hjemmeside, eller på  facebooksiden.

Bilen er desværre endnu engang blevet træt. Denne gang  har flere forskellige mekanikere alle vurderet, at vi bør udskifte motoren. Det  er en stor uventet udgift, og med vores stramme budget (da flest muligt penge jo  skal gå til børnene direkte), har vi brug for hjælp:

Motoren + transport og lønninger vil koste 6.000 kr.

Alle donationer store som små er meget velkomne. Vi kan  løfte i flok!

En stor tak sendes til Alberte, som har været frivillig  hos os de sidste fire måneder.

Dramalærer, Bolette og fire elever fra Rødding Højskole,  skulle have klovnet med os to uger i maj, men er desværre blevet forhindret i at  komme pga. sygdom.

I juni måned er vi heldige at Annelise vender tilbage til  Ghana for at besøge os, det glæder vi os til.

Kunne du, eller kender du nogen, som kunne have,  interesse i at arbejde som frivillig hos FHTH Ghana i 2016, så se mere på vores  hjemmeside, eller send os en mail.

 

Vores familier:

Famile nr. 1:

Mor: Sidonia Dagaar

Børn: Ernestina, Kwabena Joseph, Akosua Mary og Kwaku  Emmanuel.

Ernestina boede hos os på centeret i påskeferien. Hun er  meget genert, men åbnede sig denne gang mere op over for os, og fortalte bl.a.  en masse fra hendes hårde barndom. Hun rejste på tværs af landet for at finde  arbejde, da hun var 12 år gammel, og arbejdede for kun 1 kr. om dagen. Senere  flyttede hun hen til en mand, som moderen havde fortalt var hendes far. Han  behandlede hende rigtig dårligt, og hun måtte ikke gå i skole. En dag opsøgte  hun selv en privatskole, som lyttede til hendes historie og lod hende gå i skole  gratis. Efter 9. Klasse var hun heldig at møde hendes mor igen efter mange års  adskillelse, og derigennem os.  Nu  går hun på gymanisiet og drømmer om en videregående uddannelse. Hun fortalte os  dog, at gymnasiet hun går på nu i det nordlige Ghana ikke fungerer særlig godt,  og hun ønsker derfor inderligt at flytte til en skole i Kumasi, hvor vi og  hendes mor bor. Vi vil forsøge at hjælpe hende med dette efter dette semester,  når det næste skoleår starter.

Sidonia har det sidste stykke tid haft det dårligt, og  det er tydeligt at hun har rigtig svært ved at få tingene til at hænge sammen,  nu hvor drengene ikke længe kommer på centeret. Der er ikke penge nok, sulten  plager, og derudover har hun bare svært ved at kontrollere Kwaku og Kwabena.

Vi har derfor besluttet at lade dem flytte ind på  centeret i en periode, ligeså snart et af centerets værelser står klar. Drengene  skal så flyttes til den skole, hvor centerets børn også går og vi kan derved  bedre supervise familien i hverdagen. Det er tydeligt for os, at Sidonia har  brug for støtte for at kunne få hverdagen til at fungere.

 

Familie nr. 2:

Mor: Olivia Owusu (Yaa)

Barn: Viola Owusu (Vera)

Det går godt for Yaa i butikken, og hun har nu tre piger  i lære. Vi har snakket med hende om Viola, og at det er vigtigt at hun også  tager sig tid til hende, og til at hjælpe til på centeret. Det går derfor nu  meget bedre og selvom hun har lange dage, så er hun glad for det hun laver, og  rigtig stolt af butikken.

Vera har det godt og er blevet rigtig glad for den nye  skole. Hun har mange lektier for hver dag, men hun elsker det. Vera bliver syv  år d. 22 maj. Hun er en af dem, som har været med os i FHTH helt fra starten af.  Se billeder fra dengang til nu, omkring hendes fødselsdag på vores facebookside.

 

Familie nr. 3:

Børn: Enock Akrugu og Samuel Akrugu

Enock og hele hans årgang er flyttet ind på skolen, hvor  de skal bo som kostskoleelever og læse mere intenst, indtil de i juni måned  starter deres afgangseksamener. Det er nyt og spændende og Enock er optimistisk  mht. eksamenerne.

Samuel har det godt på kostskolen. Han rejste i ferien  til det nordlige Ghana, for at besøge sin mor og den øvrige familie. Han havde  en god tur, og var glad for at fortælle om det hele, da han vendte tilbage til  centeret.

 

Familie nr. 4:

Far: Kofi Boakye

Mor: Afia Badu

Børn: Kofi Frank Boakye, Yaa Akoto, Yaw Awuah, Evans  Boakye og Akwasi Adjei.

Alle børnene har det godt. Yaa holdte ferien hos  farmoderen, men de andre børn var hjemme. Faderen går hjemme, da han ikke er  kommet i gang med noget igen, efter at vi tog sandalerne fra ham. Han drikker  stadig lige meget og har det ikke ret godt. Moderen derimod holder sammen på  familien og går markederene tynde, for at sælge perler.

Evans og Akwasi er blevet mere åbne og snaksagelige når  vi er på besøg.

Yaw skal i den kommende måned på hospitalet til tjek, men  han har det godt, så det kommer sikkert til at gå fint. Han hader dog altid at  skulle afsted, det er kedeligt og ikke særlig sjovt at skulle have taget  blodprøver.

 

Familie nr. 5:

Mor: Christiana Serwaah

Børn: Lucy Amankwa, Stephen Amankwa, Felicia Amankwa,  James Amankwa, Elizabeth Amankwa, Philippa Amankwa, Nana Emmanuel Amankwa  (Kwaku).

Det kom som et stort chok for os alle. Allermest for de  syv børn, da de d. 20. marts mistede deres mor, Christiana.

Christiana har i mange år lidt af en kronisk sygdom i  milten. Det var ikke før vi tog hende med til lægen sidste år, at de fandt frem  til at det var det hun fejlede, selvom hun mange år forinden, godt havde været  klar over at der var noget galt. Hun startede medicinering, men tog stadig ikke  sygdommen alvorligt, og mødte flere gange ikke op til aftalerne på hospitalet.

D. 19. marts var hun om aftenen på vej hjem i bussen, da  hun pludselig begyndte at kaste blod op. Hun blev indlagt og Stephen, den ældste  søn blev tilkaldt. Hun døde den nat, med Stephen ved sin side. Vi mødtes med  Stephen og Christianas søskende den næste morgen på hospitalet. Vi var med dem  hele dagen, da Christianas mand og hans familie blev informeret, og de  Christianas seks øvrige børn fik den triste nyhed. Det var så forfærdeligt og  hjerteskærende. Vi har grædt med dem utallige gange siden, og som jeg sidder her  og skriver græder jeg stadig, for det er så ufattligt hårdt og uretfærdigt for  de stakkels børn.

De to ældste, Lucy og Stephen ønsker at alle børnene skal  blive boende i hjemmet. Det er en flot beslutning, for det er et stort ansvar at  bære. Vi har lovet at hjælpe og støtte dem i hverdagen fremover, og har derfor  brug for jeres hjælp til at finde yderligere faddere til hver af børnene. 

 

Familie nr. 6:

Mor: Talata Felicia Kobina

Børn: Harrote Kobina (Bebee) og Angela  Kobina

Siden juleferien har vi ikke set noget til Talata på  centeret. Vi har regelmæssigt besøgt hende og Bebee, men altid var det kun Bebee  som var hjemme. Bebee fortalte en dag at moderen var rejst til deres hjemby, og  at hans mostre så efter ham. Vi forsøgte at kontakte Talata på telefonen, men  uden held. Da hun vendte tilbage til Kumasi ringede hun, og vi forklarede hende,  at hun bliver nød til at informere os, hvis hun en anden gang har planer om at  rejse. I tilfælde af at noget skulle ske med Angela, så duer det ikke at vi ikke  ved hvor hun er.

Da børnene gik på påskeferie, besluttede vi at Angela  skulle holde lidt ferie hos moderen. Vores mål er at Angela holder en god  kontakt til moderen, så de med tiden vil få opbygget et bedre forhold. Det er  bare svært, når moderen ikke er særlig samarbejdsvillig, og endnu sværere er det  selvfølgelig for Angela, som ser sin mor så sjældent. Angela glædede sig og  fortalte stolt alle de andre børn på centeret, at hun skulle hjem til sin mor.  Ligeså snart vi parkerede bilen ved moderens hus, skiftede Angela dog mening,  blev ked af det og ønskede ikke at blive der. Talata sagde at hun ville komme  tilbage til centeret med Angela om søndagen, og jeg forklarede Angela at hun  skulle sove fire gange, og så kom hun tilbage til centeret igen. Det var en  rigtig svær situation.

Om søndagen kom de ikke, og vi kørte derfor mandag morgen  ud til dem for at hente Angela. Moderen havde ingen forklaring på hvorfor de  ikke var kommet, og Angela stod klar til at komme med tilbage til centeret.

Bebee er næsten aldrig hjemme, han leger rundt i området.  Det virker ikke til at Talata ser meget efter ham. Hun siger, at han nok skal  komme hjem hvis der er problemer, eller hvis han er sulten.

Sidste semesters eksamener gik ikke ret godt for Bebee,  og vi har derfor opfordret Talata til at hjælpe ham med lektierne hver dag, og  at tilbringe mere tid sammen med ham i hjemmet.

 

Familie nr. 7:

Far: Kwabena Awuah

Mor: Mary Akomah

Børn: Stephen Akwasi Sarpong, Francis Sarkodie Awuah,  Stella Owusuaa og Liane Konadu.

Moderens forretning går fortsat rigtig godt, det glæder  os meget.

Moderen har flere gange givet udtryk for hvor meget  nemmere hverdagen nu er blevet, efter hun er begyndt at arbejde. En ekstra  inkomst har betydet at børnene nu trives langt bedre, og at der er mere overskud  til at være sammen med børnene, når de kommer fra skole, børnehave og vuggestue.

 

Familie nr. 10:

Mor: Ama Bonsu

Børn: Vicencia Gyasi Baye, Anthony Twuniasi, Akua Bonsu  og Kojo Kliti

Alle børnene har det godt og er glade for at gå i  skole/børnehave. Vi har fornyligt besøgt familien med gaver fra en af børnenes  sponsorer. De blev vilde af glæde. Det er altid dejligt at dele ud, og at se  børnenes glædestrålende blikke.

 

Familie nr. 12:

Mor: Georgina Atta

Børn: Daniel Eshen, Magdalena Eshen, Habeku Eshen,  Nehemiah Eshen + 4 ældre børn.

Alle børnene har det godt og kommer nu regelmæssigt i  skole og børnehave. Det er lang tid siden vi har besøgt børnene i hjemmet, men  vi ser dem ofte i skolerne, hvor de altid er glade for at se os.

 

Familie nr. 13:

Farmor: Mary Adugyamfi

Børnebørn: Joyce Adugyamfi og Erica  Adugyamfi.

Erica og Joyce trives virkelig godt på kostskolen. De er  blomstret op, og er altid glade og imødekommende, når vi besøger dem på skolen.  Før var de tydeligvis fustreret, bekymrede og langt fra imødekommende, når vi  besøgte dem i containeren, hvor de var alene og aldrig havde nok. Nu har de fået  struktur på deres hverdag, maden står klar til tiden, og der er regler og  retningslinier. Vi var nervøse for om de fagligt ville kunne leve op til skolens  standard, men de har overrasket os med rigtig flotte eksamensresultater. Vi har  rost dem til skyerne, og de er pave stolte.

Vi er normalt ikke tilhængere af kostskole før efter 9.  klasse, men i denne situation har det helt tydeligt været den rigtige  beslutning. Det er skønt at mærke, hvordan hjælpen hjælper.

 

Familie nr. 16:

Mor: Esther

Børn: David og Liane

Børnene og Esther har det godt. Liane trives godt og  Esther har hende trofast med ved sundhedsplejersken en gang om måneden. Inden  længe bliver Liane et år. Esther har selv været på sygesikrings kontoret, for at  få registreret Liane, det er glædeligt. Hun har også fået lavet Lianes  dåbsattest, men da der er mange fejl derpå (grundet at Esther ikke kan stave),  har vi lovet at hjælpe hende med at få det ændret.

David har det godt og er glad for den nye børnehave. Han  har altid fuld fart på, og nyder vores opmærksomhed når vi er på besøg.

 

Familie nr. 17:

Mor: Stargina Ama

Børn: Nana Aquah Lord, Henry Obinim, Louis Obinim og  Benedict Nhyira Appiah.

Barnebarn: Kobii

De fleste gange vi har besøgt drengene har de været alene  hjemme. Vi rådgiver moderen gang på gang, men det er svært hvad vi ellers kan  gøre, for at få hende til at forstå, at det ikke er godt for børnene at være  alene. Dregene har det heldigvis godt, passer deres skole og er glad for at gå i  skole/børnehave/vuggestue.   

 

Familie nr. 18:

Mor: Doris Apana

Børn: Benjamin Apana

Doris har i den seneste periode igen haft det svært.  Hun  har gode og dårlige dage, men  har efter ferien ikke været stabil nok, til at starte i skole igen. Hendes  medicin er endnu engang blevet ændret, og vi håber inderligt at det vil hjælpe.  Det er hårdt for os, da vi hele tiden skal være på vagt. Hvis syntomerne viser  sig, sørger vi for at Doris kommer ind og ligge, da hvile hjælper, men også for  at skåne børnene.

Benjamin har det godt. Han er blevet glad for den nye  skole, og tripper glædeligt afsted til skolebussen hver morgen. ”Goodbye, see  you” siger han, og vinker lystigt. Det er skønt. Benjamin er ekstrem sensitiv,  og han græder meget nemt. Når han ikke græder, er han en helt fantastisk lille  chametrold.

 

Familie nr. 19:

Mor: Stella Antwi Asamoah

Børn: Christabel, Kingsley, Kelvin, Armstrong og Nana  Aduah.

Alle børnene besøgte centeret en dag i ferien. Det var  rigtig hyggeligt, de nød at se lidt TV, og at lege med alt centerets legetøj i  stuen.

Da skolerne åbnede efter ferien kom Kingsley en formiddag  forbi, for at bede om hjælp til at betale nogle skolebøger og ekstra lektioner.  Der er nu kun en måned til at han skal skrive sine afgangseksamener. Han er  optimistisk, målrettet og helt overbevist om, at det nok skal gå godt.

Moderen er startet på et engelsk kursus igennem hendes  kirke. Hun synes det er rigtig spændende, og det er skønt for os at se, at hun  har interesse i at lære og forståelse for, at det vil være nyttigt for hende i  fremtiden.

 

Familie nr. 20:

Mor: Ama Francisca

Barn: Liane Amponsah

Ama går stadig hjemme og er ikke kommet i gang med  arbejde eller anden læreplads. Sidste gang vi besøgte hende forklarede vi, at vi  bliver nød til at se en fremgang, for at hun kan bevare sin sponsorstøtte. Ama  har helt sikkert brug for både økonomisk og socialt støtte, men vi har også  behov for at se, at hun formår at tage imod støtten, og at der sker fremgang.

Hun ringede dagen efter, undskylde, bad om forladelse, og  bad om hjælp til at komme i gang med noget igen. Vi aftalte at holde et møde hos  hende i den nærmeste fremtid, for at få helt klarlagt hvad der fremover skal  ske.

Liane har det godt og har i en længere periode ikke været  syg. – Det er glædeligt.

Hun er dog altid meget ked af det, når vi kører derfra,  hun vil med os hjem. Den situation er altid rigtig hård at komme igennem, for vi  ved at Liane og Ama ville kunne få det meget bedre på centeret.

Vi har mange gange overvejet at lade dem flytte ind på  centeret, men vi er bange for at Ama ikke ville kunne passe ind, sammen med de  andre beboere. Vi hjælper og støtter dem derfor så godt vi kan, i deres eget  hjem.

 

Familie nr. 21:

Far: Thomas

Mor: Patience

Børn: Joshua og Freda (Mume).

Efter at Patience er stoppet med at arbejde på centeret,  er hun begyndt at sælge æg i huset hvor de bor. Faderen, Thomas har i en periode  ikke kunne arbejde, da den bil han er chauffør for har været i stykker. Det har  derfor økonomisk været en hård tid for familien, men de beklager sig ikke, de  glædes i stedet over hvad de har.

Børnene har det godt, de tager med glæde imod os når vi  besøger dem på skolen. 

 

Familie nr. 22:

Bedstemor: Cicilia Owusuaa

Børn: Akua Nhyira 1. og Akua Nhyira 2.

Regntiden er sat ind, og det betyder voldsomme regnskyl  med kraftig vind, oftest om aftenen eller natten. Bedstemoderen og  tvillingepigerne lå en sen aften og sov, da et sådant regnskyl satte ind. Med  blik på taget lyder regnen ekstra voldsom, men Bedstemoderen synes alligevel der  var en underlig lyd. Pludselig sank den ene væg, og væltede (heldigvis) ud på  gaden. Det er et mirakel at der ikke var nogen der kom noget til, udover at de  selvfølgelig alle var i chok.

De fandt ly for natten hos naboer, og bedstemoderen  begyndte næste morgen at lede efter et nyt sted at bo. Hun har nu fundet et fint  stort værelse i en udlejningsejendom, som er i langt bedre stand. Hendes voksne  børn har betalt halvdelen af huslejen for fem år, men hun har nu bedt os om  hjælp til at finde resten af pengene, da hun er bange for at blive smidt ud,  hvis hun ikke snart betaler hele beløbet. Familien mangler 2000 kr. for at være  sikret et ordentligt hjem de næste fem år. Hvis nogen kunne have lyst til at  hjælpe, så er i meget velkomne. I kan også læse mere om hændelsen på  facebooksiden, hvor der også er et billede af huset.

Tvillingepigerne har det godt og trives godt i  vuggestuen. De er stadig meget generte, men leger fint med de andre børn i  vuggestuen og i huset hvor de bor.

 

Familie nr. 23:

Far: Kingsley

Mor: Esther

Barn: Fredrick Osei

Fredrick har det rigtig godt. Han er lige fyldt to år, og  selvom det kan være svært at se, så er vi alligevel stolte over hans hastige  udvikling. Han er fortsat bagud, men når man tænker på hans baggrund, så er det  utroligt at han er blevet så fint og velfungerende et drengebarn.

Da centerets børn har haft ferie den sidste måned, valgte  vi at Fredrick skulle vente med at starte i vuggestue til efter ferien, så han  er derfor endnu ikke startet.

Esther har vi ikke set på centeret den sidste måned. Hun  ringede en dag for at fortælle, at hun er rejst hen for at besøge noget familie.  Hun nævnte også, at hun nu planlægger at spare penge sammen, så hun kan komme i  lære som frisør. Vi tvivler, men håber det bedste for hende. 

 

Familie nr. 24:

Mor: Doreen

Mor: Dorcas

Barn: Stephanie

Doreen har været syg med udslæt over hele kroppen. Vi  hjalp hende til lægen og betalte udgifterne. Hun har det nu godt igen, og passer  fortsat alle hospitalsaftaler, og tager hver dag sin medicin. Der er mangel på  HIV medicinen, og Doreen er derfor heldig at vi har kontakter på hospitalet, som  sørger for at hun får først. Hun får dog kun til en måned af gangen, hvor hun  tidligere fik til tre måneder.

Dorcas har også været syg, men tog selv på hospitalet, og  fandt selv pengene til at betale for blodprøver og medicin. Det er rigtig fint.  Hun sælger stadig frugt i nærområdet hvor de bor.

Stephanie har det godt og trives godt i børnehaven hvor  hun går.