Så er det den sidste søndag jeg har med Liane, Ben og Alfred. I denne uge
har Bolette (teaterlærer på Rødding Højskole) og tre af hendes nuværende og
gamle elever været her. Vi har haft sådan en fantastisk uge!
Jeg har selv været teaterelev på Rødding Højskole og jeg kender derfor
Bolette og en af eleverne rigtig godt. De kom med et klovneshow for børn og
efter at have set det et par gange var jeg selv med i mange af de shows vi
lavede.
De ankom lørdag og søndag var vi ved stranden og fik tromme og
danselektioner. Jeg følte mig som en meget hvid turist, men det var også
utrolig sjovt og med udsigt til havet.
Jeg har følt mig meget som en hvid turist i denne her uge når nogle af
ghaneserne, både børn og voksne, spørger om penge igen og igen, men det er
en svær situation, for man har jo mange flere penge end de har, så hvorfor
ikke?
En foredragsholder sagde engang at han havde det fint med at man ikke gav
penge til tiggere, men at man skulle overveje hvorfor. Lave et bevidst valg
og ikke bare lukke øjnene. Vi kom jo også for at give. Bare ikke penge, men
noget helt andet. Glæde og en stor oplevelse for børnene. Hvilket også er
derfor at man får en helt anden oplevelse end bare at rejse ned til Ghana
som turist. At rejse med teater kan noget helt specielt. Det har været
magisk at opleve den glæde børnene følte.
Det sidste show vi lavede var en parade rundt ved husene omkring Ben og
Lianes hus og alle børnene i området fulgte os rundt hele vejen og var helt
med på legene og sangene vi satte igang. Der var så mange fine øjeblikke
mellem os og børnene den eftermiddag.

Vi har også lavet nogle mere turistede ting. Vi var blandt andet oppe nord
for Kumasi i en Abeskov, hvor vi blev vist rundt af en guide og fodrede
aberne med bananer. Det var en meget smuk skov og det var spændende at høre
om myterne omkring aberne. En af myterne var at de store sorte og hvide aber
engang havde været mennesker og abepræsten i landsbyen kunne forvandle
menneskerne i landsbyen til aber, så de kunne lave overraskelsesangreb på
deres fjender, men da abepræsten døde pludseligt kunne de ikke blive
forvandlet tilbage til mennesker igen.

Vi har oplevet så meget i denne uge og jeg har nydt hvert øjeblik. Efter at
have haft nye mennesker hernede i længerne tid, der spørger om Ghana og
livet her, føler jeg mig meget hjemme her. Og nu skal Ben og Liane hjem til
Danmark på onsdag og Jonny, Monique og jeg rejser rundt i Ghana i lidt mere
end to uger. Hvor er tiden dog gået hurtigt. Jeg kommer virkelig til at
savne livet her på centeret og jeg kommer til at savne Ben, Liane og Alfred.
Jeg kan heldigvis glæde mig til jeg kommer tilbage her i halvanden uge inden
jeg tager hjem lige før jul. Så skal jeg rigtig julehygge med Bens mor og
med børnene.

Hilsner fra Ghana
Katrine