Så blev der holdt halloweenfest!
Vi fik mange gæster og det blev en stor succes. I stedet for at skære græskar, som der ikke er mange af i Ghana,
skar vi vandmeloner og de blev virkelig fine. De yngste hjalp med at få indmaden ud og de ældste drenge skar ansigterne. Liane havde også sat et spøgelse op for enden af gangen, som børnene synes var ret sjovt, men
alligevel ikke helt turde gå hen til.
Efter melonskæring malede Liane og jeg vores ansigter uhyggeligt. Liane var en uhyggelig klovn og jeg var et dødt
menneske. Vi gav børnene et chok, men de synes det var virkelig sjovt, så de ville allesammen gerne males bagefter. Derefter var der leg og ballade med balloner og politi-morder leg og til aftensmad var der pomfritter og spøgelsespølser med ketchupblod.
Da alle var blevet kørt hjem og vi havde ryddet op, var vi allesammen meget trætte. Jeg er meget glad for at jeg fik lov til at være med til den fest. Det var fantastisk!
Halloweenhilsner fra Katrine