4. Marts 2015
Der er sket meget siden sidst jeg skrev, for næsten en måned siden. Vi er jo flyttet til et nyt hus og det har været rigtig spændende at være med til! Udlejeren virker rigtig sød! Det tager tid at pakket et så stort hus ned. Liane og jeg brugte en hel lørdag på at gøre det nye hus rent, der har ikke boet nogen der siden september-oktober måned sidste år, så det trængte virkelig til en kærlig hånd! Alfred var en god hjælp! Vi kørte nogle gange frem og tilbage, med hvad vi nu kunne få stoppet ind i bilen, så der tilsidst næsten kun var møblerne tilbage! Men det er nu også meget i sig selv, når der er senge til elleve mennesker, stole, borde og skabe. 18 februar blev så dagen hvor vi kunne låne en ladvogn og for alvor begynde at flytte, det tog rigtig lang tid og det blev sent inden vi alle kunne gå i seng på vores madrasser på gulvet, i vores nye værelser. Torsdag blev der samlet senge og hentet de sidste ting i huset. Resten af tiden er gået med at sætte stødhegnet op igen, pakke ud, finde skole til de tre ældste og bare falde til. Doris og jeg har udforsket den lokale frisørsalon og har begge fået flettet vores hår 🙂 Liane og Ben har fundet en rigtig god skole til Viola, Angela og Benjamin og de var alle meget spændte på at starte, de har fået deres uniformer og deres nye bøger. De kommer alle tre glade hjem fra skole hver dag og fortæller hvad de har oplevet, så det er bare rigtig dejligt. Lige pt er drengene hjemme på ferie, så huset er fyldt, men det er som altid hyggeligt. Vi har prøvet at lære børnene at spille rundbold og det gik da også fint, men der er lidt uenighed om hvem der skal have bolden, for både Alfred og Benjamin vil gerne have den.
Nu er vi allerede i marts og tiden den flyver bare afsted! Hverdagen er så småt begyndt igen og vi kæmper for at få bilen på rette køl igen.
Her går alt rigtig godt, vejret er skønt og vi har det alle godt!
Håber det samme gælder for jer derhjemme!
Mange varme hilsner fra Alberte
24. Januar – 8. Februar 2015
Endnu en update her nede fra varmen, hvor tiden bare flyver afsted!
Lørdag den 24. Tog vi til byen og købte de sidste ting til de tre piger, Felicia, Joyce og Erica, der skal starte på “kostskole”. Om aftenen var vi ude og spise god pizza og drikke kolde øl 🙂 Mandag fik vi afleveret pigerne på deres nye skoler. Lisbeth kom om eftermiddagen og havde gaver med, så børnene brugte resten af dagen på at lege med deres gaver. Tirsdag holdte vi møde for at blive opdateret på familierne og for at sætte Lisbeth ind i, hvad der er sket med familierne, siden hun var her sidste år. Ghana skulle spille fodbold om aftenen, så vi hyggede med chips og cola.
Resten af ugen gik med en tur til markedet inde i byen, hvor vi købte stof til nogle kjoler, vi har bestilt hos Yaa, bagefter tog vi i kulturcenteret og købte gaver og ting til os selv. Vi besøgte Kumasi Childrens Home, hvor de bla har handicappede piger. Vi legede lidt med dem og var ovre og se skolen. Lisbeth havde fået kontakt til en mand som hedder Maxwill, som har en engelsk organisation, vi var fredag ude at se en af hans projekter, som hjælper unge mødre med at uddanne sig inden for mode, de frivillige skal så bla passe deres børn, når de får undervisning. Rigtig spændende projekt og nogle rigtig søde piger.
Lørdag besøgte vi Patient og hendes familie. Lisbeth arrangerede sidste år et løb, som skulle samle penge ind til et nyt hus til hende og hendes familie. Så Lisbeth ville gerne se med egne øjne, hvad pengene var gået til, og de bor bare et rigtig dejligt sted nu. Søndag besøgte vi Sami og Junior på deres skole, vi snakkede lidt og spurgte lidt ind til deres pige venner, det fik vi ikke meget ud af 😉 Om eftermiddagen fik Enoch sin gave fra danmark, nemlig en helt ny trompet, han blev meget glad!
Sidste uge gik med betaling af skoler, jeg fik fornyet mit visum, vi tog på perlemarked, vi har besøgt Yaa’s butik, vi har fejret Lisbeths fødselsdag med pizza og øl, en rigtig hyggelig dag, endnu en tur i kulturcenteret, da Doris var til samtale ved psykologen.
Min onkels papsøn havde set landsindsamling i tv og havde besluttet at støtte med 100 kr. men ville sende dem til mig, så han kunne se, hvad de blev brugt til, så der er blevet købt kiks, juice og en fodbold til nogle trængende børn! Fredag tog vi ud på byggegrunden for at gøre klar til åbningen af køkkenbygningen lørdag, men Jesper, som skulle være kommet fredag, var forsinket da hans kuffert ikke var kommet frem. Det blev derfor flyttet til næste dag.
Søndag fyldte Alfred to år, det blev fejret med brunch og åbning af køkkenbygningen og derefter en tur til søen, hvor vi badede, spiste Dora kage og drak sodavand 🙂 Vi havde en super hyggelig dag, så i dag mandag, er vi alle meget trætte!
Alberte
22. Januar 2015
Lige en lille opdate fra Ghana. Jeg har nu været her i snart 3 uger, og det er bare fantastisk! Jeg oplever og lærer noget nyt hver dag. Mødet med Ghana var ikke det store kulturchok, da jeg har oplevet afrika før. Jeg har været med ude og betale for børnenes skole og set, hvad det vil sige at gå i skole i Ghana. En stor forskel fra skolerne i Danmark, men rigtig spændende.
Jeg har været med to piger til sexualundervisning og ved lægen for at få indsprøjtning mod graviditet, det er kriterierne fra organisationen, hvis de vil gå på kostskole! Hvert år dør 70.000 kvinder nemlig under graviditeten eller fødslen i Ghana, så det er vigtigt at informere og gøre noget for at mindske dette tal.
Vi har fundet en skole til to, 2 årige tvillingepiger og de er nu klar til at starte.
De to piger, Joyce og Erica, der var til sexualundervisning er nu blevet skrevet op til kostskole, og den har vi været ude at se. Vi fik dem testet for at finde ud af, hvilken klasse de skal i.
Der er nu kommet tag på køkkenbygningen, ude på byggegrunden og det kommer mere og mere til at ligne et rigtigt hjem! Vi har været ude og sætte vandtanken op på byggegrunden, det tog 10 mand og en masse snak, men tilsidst lykkes det.
Fredag var Ben, Liane, Alfred og jeg til begravelse hos Bens mosters eksmand, ja det lyder langt ude og det er det også, men sådan gør man her i Ghana. Vi kørte halv syv, da vi havde en lang køretur foran os på 3,5 timer. Vi mødte hans nærmeste famile og var senere henne til “festen”, hvor der var mødt godt 400 – 500 mennesker op, vi skulle kun give hånd til nogen af dem – heldigvis. Så blev der spillet musik og folk dansede. Vi var sent hjemme, men det var rigtig spændende at prøve.
Liane og jeg var med Doris på hospitalet en af de første dage, og i den forbindelse besøgte vi afdelingen for fortideligt fødte, vi aftalte at komme ind med tøj og bleer, som er blevet sendt her ned. De blev rigtig glade, da vi kom og afleverede det her den anden dag.
Børnene er skønne, men prøver selvfølgelig grænser af hele tiden! Men det går bedre for hver dag. Jeg har været med henne på Benjamin, Vera og Angelas skole, det var spændende at se, og de var meget stolte.
Doris er nu startet i skole igen og hendes første dag var rigtig god. Hun får det bedre og bedre for hver dag der går, og det er bare skønt at se!
Nu er der få dage til at Lisbeth kommer på besøg, og vi glæder os alle sammen!
Her er vejret skønt, så vi håber ikke i fryser alt for meget hjemme i Danmark!
Ha det rigtig godt
Alberte