Til eftertanke:

I år 2000 vedtog FN nogle mål, man sammen ville stræbe  efter at opfylde inden år 2015:

Målene var en verden, hvor alle mennesker skulle have  adgang til rent drikkevand, medicin og lægebehandling. Alle skulle have nok at  spise og alle børn skulle have adgang til skolegang. Antallet af mennesker i  verden, der levede for under syv kroner om dagen, skulle halveres, det samme  skulle antallet af mennesker, der led hungersnød. Sygdomme som aids og malaria  skulle standses. Børnedødeligheden for børn under fem år skulle nedbringes med  to tredjedele og mødre dødeligheden med tre fjerdedele.

Vi nærmer os udgangen af 15-års perioden og flere  steder evalueres forløbet. Den britiske tænketank The Overseas Development  Institute (Det Oversøiske Institut for Udvikling), har i den anledning udgivet  en rapport. Rapporten konkluderer, at hvis fremskridtene ses i et historisk  perspektiv er der sket store fremskridt. Men samtidig er rapporten kritisk.  Udviklingen går ekstremt langsomt for en stor del af verdens fattige og nogle  steder i verden forværres forholdene reelt for de fattigste. De der i forvejen  havde det relativt godt, har fået det bedre, mens de der ikke havde det godt,  for manges vedkommende ikke fået det bedre.

Rapporten peger på, at man ikke kan skabe en bestemt  type udvikling, som løsningsmodel til alle problemerne. Meget afhænger nemlig  af, hvordan der lokalt følges op på målene. Hurtig økonomisk vækst i et  udviklingsland er ikke ensbetydende med forbedringer af et lands sundheds- og  skolevæsen. Rapporten peger på, at kun i 10 ud af 33 afrikanske lande syd for  Sahara vil børnene afslutte grundskolen. I disse lande har drenge fra  velstillede storbyfamilier mulighed for at gennemføre en grundskoleuddannelse 65  år FØR fattige piger, der er opvokset på landet. Kun i tre af landene vil man  have opnået bedre sanitære forhold for alle i 2030. I Ghana vil velstillede  kvinder have adgang til professionel fødselshjælp 76 år FØR de fattigste kvinder  i landet.

Problemet er, at lande med økonomisk vækst ikke  spreder væksten. Som et eksempel nævnes Kenya, der har en af de 10 hurtigst  voksende økonomier i Afrika. Hvis den nuværende form for fordeling af midler  fortsætter i samme tempo, vil det tage fem generationer før alle kenyanere har  adgang til rent vand og toiletter.

I rapporten peges der på, at selv om intentionerne er  gode, er en skræddersyet, bred målsætning for udvikling ovenfra, ikke vejen  frem. Man overvurderer de enkelte landes regeringer og institutionernes  ressourcer til at skabe forandringer og levere de nødvendige offentlige  ydelser.

Rapporten konkluderer, at vejen frem er villighed til  at støtte flere og mindre lokalt definerede og ledede projekter, idet en lokal  målsætning og gennemførsel af et projekt vil skabe større sandsynlighed for at  opnå en positiv effekt.

Fakta er, at børne- og mødre dødeligheden er faldet  markant, knap en milliard færre mennesker lever i ekstrem fattigdom og millioner  af mennesker har fået adgang til rent drikkevand. Men der er langt igen.  Rapporten peger på, at når der ikke mangler penge til udviklingsbistand, må man  sætte større fokus på politik og institutioner. FN bør se på, hvordan  udviklingsbistanden virker, ikke på hvor mange penge der bliver brugt.

(Kristeligt  Dagblad 12. marts 2015: Udviklingsmål gør de fattige en  bjørnetjeneste.)

I februar og marts måned har From Heart to Hand løbende fået  indbetalinger af medlemskontingent.  Det varmer. Og modtaget trofast sponsor  støtte. Tak.

De månedlige udtrækninger i årslotteriet er foretaget og har  forhåbentlig bragt glæde hos vinderne.

Vi har med glæde modtaget sparebøsser med flot  indhold.

Også tak for gaver til byggeri og andre formål i  Ghana.

Bestyrelsen har afholdt generalforsamling med pænt  deltagerantal.

Vi har afholdt 1. kvartals medarbejdermøde.

Hjemmesiden  er godt på vej og facebook  opdateres, når der er tid. Facebook siden fra Lianes Bazar opdateres ugentligt.

I Lianes  Bazar var der en kort overgang lidt tomt, men pludselig væltede det ind med  møbler, tøj og ting. Tak til alle, der betænker butikken med lopper. Og tak til  de mange kunder, der trofast kommer for at gøre en god handel. Vi kan desuden  glæde os over, at byens mange turister finder vej til Lianes Bazar.                 Vi har gode og trofaste hjælpere i butikken, men har altid brug for  ekstra hænder. Også til afhentning og aflevering af lopper.

Nyt fra  Ghana.

Det er en kendsgerning, at de har alt for meget at  lave i Ghana og når der sker uforudsete ting, vil det altid gå ud over noget  andet. Først og fremmest har alle brugt megen tid på flytningen og efterfølgende  på at komme på plads. Desuden har det taget tid at pille legepladsen ned og få  den transporteret til byggepladsen. Og det tidligere center skulle også  efterlades i rengjort stand.

Byggeriet skrider rigtig godt fremad, men vi er ved at  være i pengenød.

Bedst som Liane troede, der blev tid til andre ting,  kom budskabet om Christianas pludselige og alt for tidlige død. Det har berørt  os alle, både i Ghana og i bestyrelsen. Christiana var en af foreningens første  klienter og vi glædede os sammen med hende over, at hun sammen med sine syv børn  i slutningen af 2013 – takket være gode sponsorer – kunne flytte i eget,  nybygget hus.

Det er en stor sorg og et stort tab for børnene og  Liane og Ben har trofast – næsten dagligt – besøgt dem. Børnene, der alle er meget generte,  ønsker at blive samme. Alternativet er, at de ellers vil blive delt mellem  forskellige familiemedlemmer, de knap nok kender. Da de altid har haft megen  kontakt med FHTH Ghana, opfatter de Liane og Ben som deres nærmeste. Foreningen  bakker op om børnenes ønske og vi vil derfor forsøge at yde en ekstra økonomisk  indsats for at hjælpe dem. (Se vedhæftede).

Til mere eftertanke:

Bestyrelsen er af den overbevisning, at From Heart to Hand Ghana arbejder på en god  og hensigtsmæssig måde. Nok støtter vi ”kun” omkring 100 personer, men vores  force er, at klienterne følges indtil de kan klare sig selv. Der er mennesker,  vi må opgive at hjælpe, men flertallet får mulighed for uddannelse og for  efterfølgende at kunne klare sig selv og en familie. Det er vort håb, at de  efterfølgende også vil satse på uddannelse til deres børn. Dermed kan effekten  at foreningens arbejde sprede sig som ringe i vandet.

Referatet af ovennævnte rapport peger også på, at  udbyttet af mindre projekter giver de bedste resultater. Og hos os er der ikke tale om midler fra  FN, men hvad I alle bidrager med.  Af hjertet tak til alle, der støtter From Heart to Hands arbejde.