Vedtægter for From Heart to Hand
§ 1 Foreningens navn:
Foreningens navn er From Heart to Hand og er hjemmehørende i Brønderslev.
§ 2 Formål:
Foreningens formål er:
a) – At skabe fokus på levevilkårene for ghanesiske børn og hjælpe ghanesiske børn i nød.
Definitionen af børn i nød afgøres suverænt af foreningens udsendte medarbejder.
Hjælpen kan defineres som:
Direkte hjælp, der er en ydelse rettet direkte til en person, eller som:
Indirekte hjælp, der er en ydelse rettet til tredjepart for at hjælpe en person, f.eks. læge, lærer, en mor.
b) – At skaffe midler til at gøre en aktiv indsats for at forbedre ghanesiske børns vilkår.
§ 3 Optagelse:
- Som medlemmer kan optages alle, enkeltpersoner, familier eller foreninger, der vil virke for foreningens formål enten som aktiv eller passiv.
- Stk. 2. Eksklusion af et medlem kan indstilles af bestyrelsen, såfremt den skønner, at vedkommende modarbejder foreningens formål.
- Bestyrelsens afgørelse skal uden opsættende virkning forelægges den først kommende generalforsamling, hvor vedtagelsen kræver ¾ majoritet af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 4 Medlemskab:
Kontingent fastsættes i indeværende foreningsår for det næstkommende foreningsår.
- Medlemskategori 1: Enkeltmedlem
- Medlemskategori 2: Husstand
- Medlemskategori 3: Foreninger
- Medlemskategori 4: Firmasponsorer
§ 5 Generalforsamling:
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som ordinært holdes hvert år i årets første kvartal og som indkaldes med mindst 14 dages varsel ved skriftlig henvendelse til medlemmerne. Der annonceres i Oplandsavisen.
- Stk. 2 Stemmeret på generalforsamlingen har de medlemmer, som har betalt kontingent i indeværende regnskabsår.
- Stk. 3 Skriftlig afstemning skal foretages, hvis blot ét medlem kræver det.
- Stk. 4 Generalforsamlingen træffer beslutning ved simpelt flertal. Dirigenten fastsætter afstemningsmetoden.
- Stk. 5 Forslag til behandling på den ordinære generalforsamling skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
- Stk. 6 Ledelsen af foreningens daglige drift påhviler bestyrelsen, der består af de på generalforsamlingen valgte medlemmer.
- Stk. 7 Ekstraordinær generalforsamling skal holdes, hvis bestyrelsen beslutter det eller hvis mindst 1/3 af medlemmerne kræver det.
§ 6 Dagsorden:
- 1. Valg af dirigent.
- 2. Valg af referent.
- 3. Valg af stemmetæller.
- 4. Formanden aflægger beretning.
- 5. Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
- 6. Indkomne forslag fra bestyrelse og medlemmer.
- 7. Fastsættelse af kontingent for næstkommende foreningsår.
- 8. Valg af bestyrelsesmedlemmer
- 9. Valg af 1. og 2. suppleant til bestyrelsen.
- 10. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant.
- 11. Eventuelt.
§ 7 Bestyrelsen:
- Bestyrelsen består af mindst 5 medlemmer, som vælges for en 2-års periode, idet der i lige år afgår 2 medlemmer og i ulige år 3.
- Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
- I tilfælde af vakance i bestyrelsen suppleres bestyrelse, indtil førstkommende generalforsamling, med de valgte suppleanter i den rækkefølge, de er valgt.
§ 8 Regnskab og revision:
- Foreningens regnskabsår går fra den 1. januar til den 31. december. Dog går foreningens første regnskabsår fra 17. august til 31. december 2008.
- Stk. 2 Regnskabet revideres af 2 revisorer, der på generalforsamlingen er valgt for et år af gangen.
- Stk. 3 Foreningens medlemmer og dens bestyrelse hæfter ikke for foreningens gæld eller andre forpligtelser.
§ 9 Udstationering:
Foreningen kan beslutte at yde diæter til en udstationeret person i Ghana. Disse diæter skal inflationssikres.
§ 10 Vedtægtsændringer:
Ændringer af disse vedtægter kan kun foretages af en generalforsamling med mindst 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§ 11 Foreningens opløsning:
- Foreningen kan kun opløses, når dette vedtages med mindst 2/3 flertal på to af hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene er ordinær.
- Generalforsamlingerne skal holdes med mindst én måneds og højst 3 måneders mellemrum.
- Ved foreningen opløsning skal det behørige flertal forestå alle dispositioner over for foreningen afvikling.
- Midlerne stilles til rådighed for anden forening, der arbejder til fordel for ghanesiske børn i nød.