Et – måske utopisk – ønske: En verden, hvor få har for meget og færre for lidt.
Nyhedsbrev april 2015.
Jeg har modtaget forskellige kommentarer på sidste nyhedsbrev, hvor der bl.a. stod:
”Alle skulle have nok at spise og alle børn skulle have adgang til skolegang. Antallet af mennesker i verden, der levede for under syv kroner om dagen, skulle halveres, det samme skulle antallet af mennesker, der led hungersnød. Sygdomme som aids og malaria skulle standses. Børnedødeligheden for børn under fem år skulle nedbringes med to tredjedele og mødre dødeligheden med tre fjerdedele.”
Mest tankevækkende er mailen fra Ib Olsen, der på daværende tidspunkt befandt sig i Rumænien som kontaktperson for Rumænienshjælpen:
Jeg sidder her og tænker på, at nogle af mine “klienter” har fået lagt kommunalt vand ind på grunden, men der er måler på, så de er ikke så interesserede i at lade naboen tage vand.
Teoretisk har alle jo adgang til vand, for de kan jo bare gå ind til byen og købe. Det kan de bare ikke, hvis de ikke har penge.
Denisas far er lige blevet opereret for noget i maven. Operationen var gratis, men de måtte låne penge til narkose, røntgen m. m. (og så lige lidt til lægen!). Han blev så sendt hjem med en recept på noget medicin, han skulle tage i 14 dage, men det har han ikke fået, for det er der ikke penge til.
Denisa spurgte – en dag, jeg var dér – om jeg godt ville købe noget mad til dem, fordi de ikke havde noget at spise i påsken.
I sidste uge så jeg en familie, jeg kender, som var i gang med at grave et nyt hul til deres lokum. Hvad skulle de ellers bruge, når de højst har en vandhane ude på hjørnet af grunden?
Sådan et lokum er iøvrigt ikke noget, der bekymrer så meget, men selvfølgelig er nogen da lidt misundelige på mit badeværelse med nok af varmt vand, og der er rigtigt mange, der i årenes løb har fået lov til at tage et bad her.
Selvfølgelig er forholdene meget værre andre steder i verden, men vi er trods alt indenfor EU her i Rumænien.
Hilsen Ib.
Mit svar til Ib var, at jeg har stor forståelse for hans frustrationer og jeg håber, foreningen indirekte er med til at støtte Rumænienshjælpen ved vores donationer af overskudsvarer fra Lianes Bazar.
Vi ved alle, at der også tæt på os er folk, der lider nød. Det er en tilfældighed, at vi er nogle personer, der engang blev præsenteret for Lianes ønske om at gøre en forskel i Ghana. Hendes entusiasme var – og er – fantastisk og derfor var det naturligt for hendes venner og bekendte at bakke op om hendes ideer og ønsker. Ingen af os er blevet skuffede, tværtimod må vi somme tider spørge os selv om, hvordan det er gået til, at From Heart to Hand er vokset så hurtigt, at vi dårligt kan følge med.
Vi er sikre på, det skyldes Liane og Bens engagement og deres evne til at formidle, hvad de gør og hvad de ønsker.
April måned har været forrygende for From Heart to Hand.
Nye medlemmer, trofaste sponsorer, mange donationer til Christianas børn og til byggeriet. Det varmer med den store opbakning.
Samtidig har vi fået doneret 5.000 kr. fra Serapion logen Caritas – endda uden at søge!
Rotary har gennem en hjælpefond fået 15.000 kr. til foreningen. Begge donationer skal bruges på byggeriet.
Vi er imponerede og stolte af den opmærksomhed der lokalt er omkring foreningens arbejde i Ghana og siger Caritas og Rotary tusind tak for pengene.
Agidon og Lisbet Hansens arrangement Walk for Water ”dryppede” også på FHTH, idet vi efterfølgende fik doneret 1.250 kr. som vi med tak har videresendt til byggeriet i Ghana.
Ditte arbejder trofast med løbende opdateringer af hjemmesiden og vi forsøger ugentligt – mere eller mindre vellykket – at opdatere alle facebook siderne.
I Lianes Bazar er vi så heldige, at Lianes mormor har skaffet os et gratis udstillingslokale i Bredgade 64. Dermed behøver vi ikke længere at takke nej til gode lopper på grund af pladsmangel. Stor tak til mormor og den venlige butiksejer!
Vi glæder os over det voksende antal kunder, der finder vej til Lianes Bazar. Tak for støtte både gennem køb og aflevering af lopper. Og varm tak til alle trofaste og ihærdige frivillige.
Tak, at I alle er der for From Heart to Hand – og for andre!
Vi kan ikke hjælpe alle, men vi kan alle hjælpe!
Møllehave udtrykker det så fint: