IT-konsulentvirksomheden Agidon A/S har valgt i år at bruge julegavebudgettet til kunderne på at at få opført en køkkenbygning til vores nye center i Ghana.
Agidons salgschef Jesper Højlund udtaler: “Bekæmpelse af global fattigdom er et gigantisk projekt, og vi ønsker at være med for at gøre en forskel, hvor vi kan. Agidon har i første omgang med et kontant beløb fra julegavebudgettet været i stand til at få sat gang i opførelsen af en køkkenbygning med spisekammer og spisepladser til medarbejderne og de enlige mødre og børn. Det er mennesker i nød, som lever under kummerlige forhold, og vi er på egne og på kundernes vegne glade for at kunne være med til at give flere end 100 mennesker en bedre tilværelse, forklarer Jesper Højlund.”
Ved at støtte FHTH direkte sikres, at alle penge anvendes på de ønskede formål og projekter i Kumasi. Agidon er i løbende kontakt både med hovedkontoret Lianes Bazar i Brønderslev og med organisationens leder, Liane Janne Løth, som sammen med sin mand Ben og sønnen Albert bor og arbejder på krisecentret i Ghana.
Se en video om projektet her: http://www.sammenforafrika.dk/