Fredag i sidste uge holdt vi tideligt weekend, og i stedet hentede vi Alfred og Nanayaw samt noget badetøj og kørte hen på en
restaurant, hvor der er en swimmingpool i midten. Det lignede en hel lille oase. Vi fik noget rigtig lækkert at spise og
drikke men der var skam ikke tid til at sidde og slå mave alt for længe. Drengene var fuldstændig klar til at komme ud
svømme (igen!). Nanayaw sagde først at han ikke ville, men da han så Alfred have det sjovt, ændrede han mening. Han var
meget usikker i starten, men blev mere og mere modig. Så snart det blev for meget kaldte han, også blev han modig igen.
Alfred er en vandhund, han kunne slet ikke få nok, og jeg ved ikke hvem der nød det mest, mig eller børnene? Vi legede
både krokodiller, og flodheste og dinosaurer og hunde nede i vandet, og vi stoppede først da det var helt mørkt. 🙂
glade og trætte kørte vi hjem.
received_10208548502299603
Det meste af ugen er gået med at arbejde på det nye center, og der har været høj aktivitet, alle har arbejdet, både
frivillige og betalte. Det bliver et helt fantastisk sted, jeg glæder mig til at flytte. I lørdags blev de færdige med at installere solceller. Så nu er der strøm!

Så snart toiletterne er installeret, køkkenelementerne er på plads og der er fundet et andet sted at bo for Sedonia (en mor med hendes to drenge som er en del af programmet, de har boet i en af hytterne, men skal flytte ud inden vi kan flytte ind) så kan vi flytte! Vi håber det kan blive i næste weekend.
Børnene har haft en lille miniferie, og havde fri både fredag og i dag, mandag. Fredag bagte vi pølsehorn og kanelkage og pga. en donation fra mine forældre, lillebror og farfar tog vi på weekendtur til søen. Vi kørte lørdag formiddag, og børnene var helt vilde! Vi havde holdt det som en overraskelse indtil fredag aften. De hoppede lige direkte i vandet og kom kun op for at spise, og det var ikke engang frivilligt. Det var helt fantastisk at se dem så glade, og de var meget taknemmelige.

Til aften spiste vi på restauranten og sov i 2 hytter, det var varmt den nat, men børnene sov tydeligvis fint, for næste morgen havde de knap nok tid til at spise morgenmad inden søen kaldte igen.

Ved middagstid forlod vi hotellet og kørte hen til en hesteranch i nærheden, her fik børnene lov at ride en lille tur på en stor hest. Det var for vildt! Ingen græd eller blev bange, de var SÅ seje og stolte og synes det var en kæmpe oplevelse. Benjamin spurgte endda om den kunne løbe!
Min gamle hestepige kom op i mig, så da de andre kørte hjem, købte jeg 1 times ridetur langs søen. Det var en fantastisk
oplevelse! Så i går var jeg solskoldet, glad og træt. En hel perfekt weekend som jeg er dybt taknemmelig for at min
familie sponsorerede.
received_10208548502059597